Skal bisidderen holde kæft under mødet?

Fotor af Mikael Hertig, der læser i en bog
Mikael Hertig 2017
GNU GPL Licens

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

 

Mennesker ved et mødebord
Møde (colorbox)

Episode ved møde  i Jobcenter:

“du er bisidder , du må ikke sige noget, du kan tale med borger, og så tager vi en 3-vejs- kommunikation“.  (Kim Madsen, Facebookgruppen Jobcentrets Ofre, 28. november 2019)

 

Er en kommunal uskik ved at brede sig?

Jeg har oplevet det selv, og som det fremgår af citatet nedenfor, har “Jobcentrets Ofre” under et møde som bisidder fået nægtet ret til at  tale. på borgerens vegne.

Det strider imod en helt almindelig forvaltningsretlig grundsætning; når man tager en hjælper med som støtteperson, er det naturligvis forholdet mellem borger og bisidder, der afgøre, om vedkommende må tale under mødet. Sagsbehandleren har i  almindelighed ingen som helst ret til at bede bisidderen om at tie stille.

Jeg vil undersøge, hvor udbredt denne uskik viser sig at være i Jobcentersammenhæng.  Artiklen her redegør for de rent juridiske forhold.

 

Rettigheder for Bisidder og Partsrepræsentant

OpgaverBisidderPartsrepræsentant
Deltage i møderJa
sammen med borgeren
Ja
også uden borgeren
Føre ordet for borgerenJa
Hvis borgeren tillader det
Sagsbehandler har ikke ret til at bestemme
Ja
Udsætte møde pga sygdomJa, men myndigheden bestemmerMøder skal udsættes, hvis partsrepræsentanten er syg
Få forlænget partshøringsfristJa
Men myndigheden bestemmer
Ja. JC bør forlænge partshøringsfristen ved PR sygsom
Fremsende breve til JC, bemærkninger til breveJa
Med borgerens accept
Ja
Modtage breve fra kommunenNejJa
Klage på borgerens vegneNejJa
Opsige relationen mellem borger og rep.Samarbejdet kan opsiges med omgående virkningSamarbejdet kan opsiges med omgående virkning

 

 

 

 

 

 

 

 

Definition af ‘bisidder’

 

Betydningen af ordet bisidder er simpel: Det betyder “en person, der sidder ved siden af.”  På simpelt nutidssprog betyder “bisidder” den, en borger tager med sig til at hjælpe eller støtte ved et møde med forvaltningen.

Ordbogen siger:


bisidder sb., -en, -e, -ne (JURA person der støtter og rådgiver ved behandling af en sag), i sms.bisidder-,fx bisidderfunktion

Ordbog over Det Danske Sprog siger:
“Bi-sidder, en. [II.1] [ˈbiˌseð’ər] flt. -e. (ænyd. bisiddere, jf. ty. beisitzer, samt lat. as-sessor (se Assessor); især jur.) et (formanden) underordnet medlem af en kollegialt sammensat ret, styrelse olgn. Holb. Ep.IV.312. De tvistigheder, som forefalde i laugene, undersøges først af Oldermanden og bi-sidderne.sa.DNB.738. En Kaptajn er Anklager, en Løjtnant Forsvarer . . en Oberst og hans Bisiddere (fælder) den urokkelige Dom.Brandes.XI.109. Præsidenten forhandlede med Rettens Bisiddere. Rosenkrantz.AS.133. Sal.2II.265.III.285.   Landraadet (i Unterwalden) bestaaer ordentlig af 60 Personer, der tredopples i overordentlige Tilfælde, i det hver tager tvende Bisiddere med sig.Bagges.DV.XI. 47.   overf. De Malere kunde . . gjøre Konger og Fyrster til Bisiddere og i Forgrunden (dvs.: paa deres billeder) anbringe store Kunstnere.Schand.VV.328.

Al mulig jura handler om formalisering af normer. Det er derfor en risiko ved anvendelse af juridisk metode og tradition, at der opfindes regler ved frihåndstegning på områder, hvor der ingen rigide regler er. Denne form for magtudøvelse er kritisabel.

Bestemmelsen i Forvaltningslovens § 8 lyder:

Ҥ 8

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov”

Ombudsmanden

En bisidder kan deltage i møder sammen med parten, men bisidderen opnår ikke uden videre de beføjelser, som efter forvaltningsretten tilkommer parten. Myndigheden må derfor kun inddrage bisidderen i sagsbehandlingen, i det omfang det er aftalt med parten.

Den uformelle skik

Jura kan somme tider forkludre de mest simple skikke. Her, at du har ret til  som menneske, der møder magten, at tage en ven eller veninde med for at hjælpe dig.
Når det er dig, der vælger at tage en ven med, er det også dig, der bestemmer, om vedkommende må tale ved bordet eller ej.

Forholdet mellem den udsatte borger og overmagten

Magtforholdet mellem mennesket og myndigheden er altid ulige. I et demokratisk samfund er det en vigtig opgave for juraen at begrænse myndigheders uhæmmede og utæmmede magtmisbrug.

Sagsbehandleren er ikke menneskets bedste ven. Det skal han eller hun heller ikke være. Hun skal være loyal overfor sin ledelse, og hun skal rette sig efter loven.

Det ulige forhold er udgangspunktet for samarbejdet. Alligevel gælder det som en væsentlig del af god forvaltningsskik, at sagsbehandleren behandler borgeren som et værdigt medmenneske.  Det gælder så også den ven eller bekendte, som kontanthjælpsmodtageren tager med for at hjælpe sig.

Det her kan skrives og siges på mange måder:

  • Der er ingen lovhjemmel til, at sagsbehandleren nægter bisidderen ret til at tale under møder. Da myndigheden slet ikke må gøre noget uden en lovhjemmel, så er det forbudt.
  • Du kan som bisidder (medfølgende ven) blot sige, at hende, som du er sammen med, nok skal bestemme, hvornår du må tale. Og du kan også sige, at det skal sagsbehandleren ikke bestemme.

 

Sygemelding, når du er på kontanthjælp

Fotor af Mikael Hertig, der læser i en bog
Mikael Hertig 2017
GNU GPL Licens

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

Tegninger af syge

Sygemelding:  Som syg behøver du ikke møde til noget.

Når du er på kontanthjælp eller tilsvarende, står du til rådighed for kommunen. Det svarer til, at du har et job. Men sygdom er jo hver mands eller dames herre. Hvis du ellers er rask, så skal du melde dig syg på helt samme måde.  Du kan enten melde dig syg på nettet eller ved at ringe til din kontakperson. Når du er sygemeldt, der du fritaget fra at møde på arbejde.
Når du har meldt dig syg, kan du blive hjemme. Der er to tilstande: syg eller rask.

 

På almindelig dansk hedder det:
Når du melder dig syg, behøver du ikke stå til rådighed – det virker helt ligesom hvis du havde været  i job. Du skal ikke møde i praktik eller hos anden aktør etc, hvis du er sygemeldt.

Lige en sidekommentar: Hvis du føler, at kontroller og stress forværrer dit helbred, så skal du skaffe dokumentation for det via lægeerklæring. (Læs paragraffen). På et senere tidspunkt må vi skrive om stress og rådighed.

 

Udpluk af Aktivlovens § 13, stk.7:

Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte
deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejd, når
den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes….

Ankestyrelsen har prøvet på at samle reglerne sammen for at lave en slags samlet fremstilling. Papiret, du kan downloade, er ret uklart. Men sygdom, der ikke kan modbevises, er en rimelig grund

socpraksismodenotat-om-om-sanktioner-for-udeblivelse-fra-tilbud-eller-samtale-efter-aktivloven-uge-25-2019

“Sygeopfølgning”

 

Har du  pligt til at møde op på jobcentret, hvis du er syg?   Udgangspunktet er samme bestemmelser, som lige er nævnt ovenfor.
Kommunerne har det med at se bort fra sygemeldinger ved jobcentersamtaler. Men det holder som udgangspunkt  ikke.

Ankestyrelsen har prøvet på at samle reglerne sammen for at lave en slags samlet fremstilling. Papiret, du kan downloade fra linket ovenfor, er ret uklart.
Men sygdom, der ikke kan modbevises, er en rimelig grund til ikke at møde op i Jobcentret eller til Rehabiliteringsteamet.

Hvis du er syg,  er der tendens til, at kommunen sanktionerer sygemeldte, der udebliver fra samtale med sagsbehandleren eller tilsvarende. Men de fleste sager for Ankestyrelsen resulterer i, at borgeren får medhold. Men det er der ikke hjemmel til.

I princippet er sygdom gyldig grund til udeblivelse. Det er den samme regel, der gælder som udeblivelse fra andet arbejde.  Så hvis du melder dig syg med influenza, så er det en gyldig grund til ikke at møde op.

Aktivitetsparate er i reglen syge

Det er ubegribeligt, at der ikke kan laves forståelige regler på dette område.
Kommunerne skal jo skaffe fremdrift i retning enten i retning af førtidspension, fleksjob eller arbejde.

Den almindelige lidelse – fx. gigt – kan jo være relevant som sygemelding både akut og i almindelighed.

Når du som borger kan bruge sygemeldingskortet, så risikerer du at modarbejde din egen sags fremdrift.

Derfor er det ikke nødvendigvis smart at holde sig væk, selv om man har en lidelse, som kan bruges som værn mod sanktion.

 

Jobcentrets Ofre vil være høringspart

Sorthvidt billede fra amerikansk slum
Fra Jacob A Riis “How the other half lives”

 

Pressemeddelelse:


Jobcentrets Ofre vil være høringspart

4. November 2019

* Jobcentrenes Ofre er først og fremmest Danmarks mest aktive Facebookgruppe med over 17.000 medlemmer. Jobcentrets Ofre er også en forening, hvis formand er Kim Madsen. I denne sag kan henvendelse rettes til undertegnede. (Mikael Hertig)

Jobcentrenes Ofre: Vi vil gerne være høringspart

Jobcentrenes Ofre foreslog på et møde mandag 4. november beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at organisationen bliver anerkendt som høringspart indenfor beskæftigelses- og ydelsesområdet.

Jobcentrenes Ofre består dels af en Facebookgruppe på over 17.000 medlemmer, dels af en forening. Formanden er Kim Madsen.

“I dansk politik er det tilsyneladende sådan, at jo mere socialt udsat en del af befolkningen er, des mindre bliver den selv taget med på råd. Når det handler om prostituerede, så underkendes deres egne talskvinder. Når det handler om kontanthjælpsmodtagere, bliver vi heller ikke spurgt,” siger Kim Madsen.

Han anbefaler derfor Beskæftigelsesministeren, at Foreningen Jobcentrenes Ofre bliver anerkendt som høringspart. “Kendskab til de vilkår, vi lider med og lever under, bør være et væsentligt bidrag til de kommende års genopretning på dette område” , siger Kim Madsen

Jobcentrets Ofre foreslår Uafhængigt statsligt rådgivningsorgan

af Mikael Hertig

Kommunerne befinder sig i en klemme mellem serviceloft og budgetrammer på den ene side og lovbundne udgifter (= udgifter, der skal afholdes på den anden side) De foretrækker at komme igennem budgetårene ustraffet. Prisen er de borgere, der i strid med loven ikke får tildelt fleksjob eller førtidspension.

På mødet med Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard foreslog Jobcentrenes Ofre oprettelsen af et statsligt juridisk vejledningsorgan.

 

 

Fra Jacob Riis. Slum
Fra Jacob A Riis
Fra: How the Other Half lives

Pressemeddelelse:


Statsligt rådgivningsorgan skal hjælpe kontanthjælpsmodtagere

4. November 2019

Rusten jerndør ved Tirpitz-museet, Blåvand
Bunkerdør MH Foto: Kommer vi til en låst og armeret dør?  Det håber vi ikke…

 

Dette er et forslag, fremsat af Jobcentrets Ofre

* Jobcentrets Ofre er først og fremmest Danmarks mest aktive Facebookgruppe med over 17.000 medlemmer. Jobcentrets Ofre er også en forening, hvis formand er Kim Madsen. I denne sag kan henvendelse rettes til undertegnede.

Jobcentrets Ofre: Der er brug for uafhængig juridisk rådgivning til borgerne

Foto af æbler på havebord
Æbler på et havebord

Jobcentrets Ofre foreslog på et møde mandag 4. november beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at der oprettes et uafhængigt rådgivningsorgan på beskæftigelsesområdet. Borgere, der har brug for det, skal forlods kunne henvende sig til beskæftigelsestjenesten (eller hvad navnet bliver) for at kunne kende deres retsstilling i forhold til emner om dagpenge, kontanthjælp, fleksjob og førtidspension etc. Vejledningen skal være uafhængig.
Samtidig foreslår Jobcentrets Ofre, at det nye organ tilbyder uddannelse af partsrepræsentanter og bisiddere.

Skiftende regeringer har ved at sætte servicerammer for lovbundne udgifter tvunget kommunerne til ikke at overholde speciallovgivningen med hensyn til fx tildeling af førtidspension. Der blev i 2013-15 i budgetloven lagt et loft over, hvor mange personer kommunen måtte tildele førtidspension. Dertil kommer, at der helt uhørt er indført præmie via udligningsloven for imod saglige hensyn at fastholde borgere, der skulle have haft førtidspension, på kontanthjælp. ’

Den situation er i princippet fastholdt. Resultatet er, at det ikke er muligt at få upartisk og saglig juridisk vejledning på beskæftigelsesområdet. Som det er i dag, er der en del frivillige, der yder bistand, så godt de kan. De har behov dels for rådgivning og eventuel supervision, dels for uddannelse.

De mange omgørelsesprocenter og hjemvisninger fra Ankestyrelsen til kommunerne demonstrerer, at det er vanskeligt for kommunerne at leve op til retssikkerhedskrav og budgetkrav på samme tid.

 

 


Uddybning

Uafhængig vejledning og uddannelse af frivillige
Beskæftigelsesområdet

November 2019

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesministeriet.

København K

Sønderborg, 3. november 2019

En uafhængig juridisk vejledning

Der er behov for en statsfinansieret uafhængig juridisk vejledning på beskæftigelsesområdet i stil med DUKH.

Behovet er opstået, efter at der er blevet lagt lofter over kommunernes adgang til at afholde lovbundne udgifter. Med serviceloftet og senere, mere avancerede styringsmodeller blev Jobcentrene sat i en klemme mellem udgifterne tildelingerne af førtidspension (eller fleksjob) på den ene side og de lovbundne krav til at tildele ydelserne efter et sagligt skøn. Skismaet mellem økonomiske og juridisk-saglige hensyn har ført til, at kommunen fungerer som modpart mere end som en styret af kravet om saglighed, når en borger søger juridisk vejledning med hensyn til den ret omfattende og detaljerede styring på beskæftigelsesområdet.

Jobcentrets Ofre foreslår derfor, at der etableres en statslig, uafhængig konsulentinstitution, som borgere med interesse for juridiske og praktiske emner indenfor beskæftigelsesområdet kan henvende sig til, enten ved fremmøde, telefonisk eller pr. mail. Borgeren behøver ikke have en sag på det tidspunkt, hvor vedkommende henvender sig. Målet er at højne og reducere klagekvaliteten og på den måde lette sagsbehandlingen i kommunerne.

De partsrepræsentanter, der hjælper borgerne i Jobcentrets Ofre, fungerer efter bedste evne som juridiske vejledere, der med det kendskab til lovgivningen, som de kan tilbyde, også frasorterer de ønsker om klager, der ikke er i nærheden af at kunne opnå medhold. Men pt. er der ingen uddannelse, hverken i almindelig forvaltningsret eller i speciallovgivningen. Der er heller ingen supervision imellem os. Det kan under disse omstændigheder ikke undgås, at kvaliteten af vores indsats har et forbedringspotentiale.

Det foreslås, at institutionen i lighed med DUKH lovfæstes via finanslovsmidler og en bestemmelse i lovgivningen. Indtil da kan der iværksættes et forsøg for aktstøttemidler.

Venlig hilsen

Jobcentrets Ofre

Mikael Hertig

Bilag 1

Fra Jacob Riis. Slum
Fra Jacob A Riis
Fra: How the Other Half lives

§ xx “En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning, vejledning og uddannelse af frivillige om alle borgerrettede forhold indenfor Beskæftigelsesministerens område samt de ydelser, der også er rettet mod kontanthjælpsmodtagere mfl. indenfor andre ministerområder. “

Bemærkninger til forslaget:

Den uvildige konsulentfunktion etableres som et rådgivende og uddannense organ Formålet er at bidrage til at styrke retssikkerheden for borgerne ved at yde forlods eller løbende rådgivning og vejledning og generelt at bidrage med oplysninger om udviklingen på beskæftigelsesområdet. Den primære målgruppe for konsulentordningen er Jobcentrets brugere, deres pårørende og partsrepræsentanter/bisiddere, der frit kan rette henvendelse om vejledning.

Konsulentfunktionens arbejdsopgaver består i:

at

– vejlede om sagsgange for at få kontakt med den rette instans og opnå den rette støtte,
– yde støtte og medvirke til koordinering i sager, der kan eller ville kunne give vanskeligheder med henblik på, at den bedst mulige løsning opnås,
vejlede om kontanthjælp, uddannelseshjælp, ansøgninger om førtidspension, ressourceforløb og fleksjob mv. ydelser, boligstøtte mv.
– oplyse om klagemuligheder og hjælpe med at udforme klager til offentlige myndigheder, herunder klager, der kan rejses i forhold til Ankestyrelse
n

Konsulentfunktionen kan – med samtykke fra borgeren – tage sager op, anmode om oplysninger hos relevante instanser og udtale sig til relevante instanser. Konsulentfunktionen skal samarbejde med eksisterende rådgivnings- og vidensfunktioner på området, og den skal opsamle og formidle erfaringer.

Det foreslås, at konsulentfunktionen oprettes med en regional struktur med 4 kontorer, der hvert omfatter et antal konsulenter med sekretærbistand. Ordningen oprettes med en lederstilling, og indtil xx konsulentstillinger.   Konsulentfunktionen forestår uddannelse af frivillige partsrepræsentanter.

·Konsulentordningen forudsættes oprettet som en selvejende institution med en bestyrelse, og ordningen vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale parter og repræsentanter fra brugerorganisationerne på området. Staten foreslås at afholde udgiften til konsulentfunktionen, jf. forslag til § xxx stk. x.”