Mennesker ved et mødebord

Skal bisidderen holde kæft under mødet?

Fotor af Mikael Hertig, der læser i en bog
Mikael Hertig 2017
GNU GPL Licens

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

 

Mennesker ved et mødebord
Møde (colorbox)

Episode ved møde  i Jobcenter:

“du er bisidder , du må ikke sige noget, du kan tale med borger, og så tager vi en 3-vejs- kommunikation“.  (Kim Madsen, Facebookgruppen Jobcentrets Ofre, 28. november 2019)

 

Er en kommunal uskik ved at brede sig?

Jeg har oplevet det selv, og som det fremgår af citatet nedenfor, har “Jobcentrets Ofre” under et møde som bisidder fået nægtet ret til at  tale. på borgerens vegne.

Det strider imod en helt almindelig forvaltningsretlig grundsætning; når man tager en hjælper med som støtteperson, er det naturligvis forholdet mellem borger og bisidder, der afgøre, om vedkommende må tale under mødet. Sagsbehandleren har i  almindelighed ingen som helst ret til at bede bisidderen om at tie stille.

Jeg vil undersøge, hvor udbredt denne uskik viser sig at være i Jobcentersammenhæng.  Artiklen her redegør for de rent juridiske forhold.

 

Rettigheder for Bisidder og Partsrepræsentant

OpgaverBisidderPartsrepræsentant
Deltage i møderJa
sammen med borgeren
Ja
også uden borgeren
Føre ordet for borgerenJa
Hvis borgeren tillader det
Sagsbehandler har ikke ret til at bestemme
Ja
Udsætte møde pga sygdomJa, men myndigheden bestemmerMøder skal udsættes, hvis partsrepræsentanten er syg
Få forlænget partshøringsfristJa
Men myndigheden bestemmer
Ja. JC bør forlænge partshøringsfristen ved PR sygsom
Fremsende breve til JC, bemærkninger til breveJa
Med borgerens accept
Ja
Modtage breve fra kommunenNejJa
Klage på borgerens vegneNejJa
Opsige relationen mellem borger og rep.Samarbejdet kan opsiges med omgående virkningSamarbejdet kan opsiges med omgående virkning

 

 

 

 

 

 

 

 

Definition af ‘bisidder’

 

Betydningen af ordet bisidder er simpel: Det betyder “en person, der sidder ved siden af.”  På simpelt nutidssprog betyder “bisidder” den, en borger tager med sig til at hjælpe eller støtte ved et møde med forvaltningen.

Ordbogen siger:


bisidder sb., -en, -e, -ne (JURA person der støtter og rådgiver ved behandling af en sag), i sms.bisidder-,fx bisidderfunktion

Ordbog over Det Danske Sprog siger:
“Bi-sidder, en. [II.1] [ˈbiˌseð’ər] flt. -e. (ænyd. bisiddere, jf. ty. beisitzer, samt lat. as-sessor (se Assessor); især jur.) et (formanden) underordnet medlem af en kollegialt sammensat ret, styrelse olgn. Holb. Ep.IV.312. De tvistigheder, som forefalde i laugene, undersøges først af Oldermanden og bi-sidderne.sa.DNB.738. En Kaptajn er Anklager, en Løjtnant Forsvarer . . en Oberst og hans Bisiddere (fælder) den urokkelige Dom.Brandes.XI.109. Præsidenten forhandlede med Rettens Bisiddere. Rosenkrantz.AS.133. Sal.2II.265.III.285.   Landraadet (i Unterwalden) bestaaer ordentlig af 60 Personer, der tredopples i overordentlige Tilfælde, i det hver tager tvende Bisiddere med sig.Bagges.DV.XI. 47.   overf. De Malere kunde . . gjøre Konger og Fyrster til Bisiddere og i Forgrunden (dvs.: paa deres billeder) anbringe store Kunstnere.Schand.VV.328.

Al mulig jura handler om formalisering af normer. Det er derfor en risiko ved anvendelse af juridisk metode og tradition, at der opfindes regler ved frihåndstegning på områder, hvor der ingen rigide regler er. Denne form for magtudøvelse er kritisabel.

Bestemmelsen i Forvaltningslovens § 8 lyder:

Ҥ 8

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov”

Ombudsmanden

En bisidder kan deltage i møder sammen med parten, men bisidderen opnår ikke uden videre de beføjelser, som efter forvaltningsretten tilkommer parten. Myndigheden må derfor kun inddrage bisidderen i sagsbehandlingen, i det omfang det er aftalt med parten.

Den uformelle skik

Jura kan somme tider forkludre de mest simple skikke. Her, at du har ret til  som menneske, der møder magten, at tage en ven eller veninde med for at hjælpe dig.
Når det er dig, der vælger at tage en ven med, er det også dig, der bestemmer, om vedkommende må tale ved bordet eller ej.

Forholdet mellem den udsatte borger og overmagten

Magtforholdet mellem mennesket og myndigheden er altid ulige. I et demokratisk samfund er det en vigtig opgave for juraen at begrænse myndigheders uhæmmede og utæmmede magtmisbrug.

Sagsbehandleren er ikke menneskets bedste ven. Det skal han eller hun heller ikke være. Hun skal være loyal overfor sin ledelse, og hun skal rette sig efter loven.

Det ulige forhold er udgangspunktet for samarbejdet. Alligevel gælder det som en væsentlig del af god forvaltningsskik, at sagsbehandleren behandler borgeren som et værdigt medmenneske.  Det gælder så også den ven eller bekendte, som kontanthjælpsmodtageren tager med for at hjælpe sig.

Det her kan skrives og siges på mange måder:

  • Der er ingen lovhjemmel til, at sagsbehandleren nægter bisidderen ret til at tale under møder. Da myndigheden slet ikke må gøre noget uden en lovhjemmel, så er det forbudt.
  • Du kan som bisidder (medfølgende ven) blot sige, at hende, som du er sammen med, nok skal bestemme, hvornår du må tale. Og du kan også sige, at det skal sagsbehandleren ikke bestemme.

 

2 tanker om “Skal bisidderen holde kæft under mødet?”

  1. Mange tak 😊
    Rigtig godt skrevet og oversat fra jurasprog, til et sprog der ikke kan mistolkes.
    Med venlig hilsen
    Rita Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *