LINKSBIBLIOTEK TIL BESKÆFTIGELSE OG FAMILIESAGER

 

Denne side er tænkt som en overbliksside.

Beskæftigelseslovgivning Opdateret 14.juni 2020

Aktivloven om 225-timers regel

Karnov skriver:

Det er i forarbejderne forudsat, at følgende personer er omfattet af stk. 9, 1. pkt., og dermed undtaget fra 225 timers reglen:

– personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke på nuværende tidspunkt kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked. I forarbejderne forventes, at en stor andel af de personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetsparate modtagere af hjælp, er undtaget fra 225 timers reglen, mens jobparate og uddannelsesparate modtagere af hjælp som udgangspunkt er omfattet af reglen;

– personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, i tilfælde hvor kommunen sammen med borgeren er begyndt at udfylde den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet forud for en afgørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension;

– personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under forrevalidering, samt personer, der modtager integrationsydelse under revalidering.

En ægtefælle eller ugift person, der tidligere har fået nedsat hjælpen som følge af 225 timers reglen, men som efterfølgende vurderes at være omfattet af undtagelsen i stk. 9, 1. pkt., får igen ret til fuld hjælp efter de almindelige regler med virkning fra det tidspunkt, da kommunen vurderer, at den pågældendes arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Om praksis se Ankestyrelsens principafgørelse 6-17.
Den kommer her:

Ankestyrelsens principafgørelse 6-17 om kontanthjælp – rådighed – arbejdskrav – 225 timersreglen – nedsat arbejdsevne

Principafgørelsen fastslår

Det er en betingelse for fortsat at modtage fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse ud over sammenlagt 1 år inden for 3 år, at man udnytter sine arbejdsmuligheder.

En modtager af hjælp har udnyttet sine arbejdsmuligheder, når han eller hun har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Hvis arbejdsevnen vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er borgeren ikke omfattet af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Vurderingen sker i forhold til det ordinære arbejdsmarked og skal ses i forhold til arbejdskravet.

Har borgeren væsentlige begrænsninger i sin arbejdsevne i forhold til effektivitet eller større begrænsninger i forhold til de arbejdsopgaver, der kan udføres, kan de skånehensyn, der skal tages til borgeren være så omfattende, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked. Borgeren vil derfor være omfattet af undtagelsen, selv om borgeren evt. kan arbejde op til 37 timer med nedsat effektivitet/betydelige skånehensyn.

Kan borgeren derimod arbejde fuldt effektivt, men kun i kortere tid, må arbejdsevnen vurderes i forhold til det begrænsede arbejdskrav, dvs. mellem 5-6 timer hver uge eller 1½ måned fuld tid inden for et år. Borgeren vil i dette tilfælde ikke være omfattet af undtagelsen

I en konkret sag havde kommunen vurderet, at borgeren var omfattet af arbejdskravet, idet kommunen vurderede, at hun ville kunne arbejde 5-6 timer om ugen effektivt. Kommunen lagde vægt på, at borgeren kunne arbejde 15-20 timer ugentligt med 25 % effektivitet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede kommunens afgørelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at et skånebehov på nedsat arbejdseffektivitet med 75 % reduktion i arbejdstempoet ikke ville kunne imødekommes på det ordinære arbejdsmarked. Borgeren var derfor omfattet af undtagelsen på grund af nedsat arbejdsevne.

I en anden konkret sag vurderede kommunen, at borgeren var omfattet af arbejdskravet, da borgeren havde været i virksomhedspraktik med butiksrelaterede opgaver med skånebehov i form af hensyntagen til din ryg og belasting af hænderne. Hun havde arbejdet 3 timer dagligt, og arbejdsgiver vurderede, at hun havde været meget arbejdsom, havde vist gode evner i forhold til service og kundebetjening, og arbejdsgiveren havde været glad for at have hende i butikken.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke i forbindelse med tilbuddet havde været tale om skånehensyn eller øvrige hensyntagende forhold ud over en nedsat arbejdstid, der afveg væsentligt fra forholdene på en ordinær arbejdsplads, og at der i øvrigt i sagen var oplysninger om, at borgerens funktionsniveau efter virksomhedspraktikken var øget yderligere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *