Historien om forlængelse af et ressourceforløb

 

 

Er det her magtfordrejning?

Foto af Mikael Hertig. Lyseblåt og gult

Mikael Hertig

 

Juridiske og faktuelle forhold

Vedrørende NN og indstilling
til Førtidspension – møde 23. september 2020

Mikael Hertig

Resumé

Primo oktober udløb NN’s treårige ressourceforløb. Meningen med det var i 2017, at man på baggrund af hans hidtidige sygdomsforløb med hjerte- og kredsløbsforstyrrelser skulle undersøge, om han kunne blive selvforsørgende gennem arbejde, om han skulle kunne blive delvist selvforsørgende gennem et fleksjob, eller om han skulle tildeles førtidspension. Det var udgangspunktet i 2017. Hans sygehistorie var kendt.

I løbet af disse tre år er det forsøgt i op til en uge i 2017 at se, om han kunne komme i fysisk træning. Hans fysik kunne ikke klare det. Han har også gået til cv og peddigrør. Det gik heller ikke.

Siden er det blevet værre gennem yderligere hjerteinfarkter. I vinteren 2020 lå han på operationsbordet med henblik på ablatationsoperation. Man måtte opgive, fordi hans udtalte hjerteflimmer var i vejen. For mange komplikationer.

NN har op til fem aktive timer i døgnet. Hans nedsatte hjertefunktion rammer også kognitivt. Enhver funktionsevnerapport bygger på tredelingen: otte timers søvn, otte timers restitution og hjemlige gøremål, otte timers arbejde. Men der er i NNs tilfælde kun fire timer at tage af til det hele. Han køber ind og gør rent. Det er hans liv. Det her er velkendt, det er ubestridt. Og sådan har det længe været.

Hvis der havde været noget alternativ til førtidspension, hvorfor har Jobcentret så ikke opdaget det under dette treårige forløb? Hvorfor skal vi stå nu, tre år efter for at diskutere, om man skal forlænge forløbet? Hvad er det for et tema, der ud fra en helhedsvurdering skal afprøves, som ikke har været forsøgt før?

Der foreligger et kneb, Ankestyrelsen efter det oplyste anbefaler, hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål, efter mødet i rehabilisteringsteamet har været holdt. Man skriver en adresseløs “anbefaling”. Det er en måde at undgå klager på. Foreligger der kun en “anbefaling”, mener Ankestyrelsen efter det oplyste, at så kan der ikke klages, fordi en “anbefaling” slet ikke ligner en “indstilling” , som er så tæt på en “afgørelse”, at der ikke længere er tale om “faktisk forvaltningsvirksomhed”, men om “afgørelse i forvaltningsretlig forstand” , at sagen kan ankes til Ankestyrelsen. Anbefalingen og sundhedskoordinator har juridisk overset lovændringen i pensionslovens § 18 a pr. 2019, hvorefter det er op til NN, om han vil løbe risikoen ved en ny hjerteoperation (den samme, som man måtte opgive én gang), eller ej. Da det ligger nogenlunde klart for enhver, at psykologiske undersøgelser og behandlinger uden woodoo næppe kan ændre hans alvorligt nedsatte hjertefunktion, ligger den slags tiltag udenfor det nødvendige og tilstrækkelige. Det er kort sagt usagligt. Derfor er der næppe noget andet logisk valg end at tildele ham førtidspension.

På trods af ovenstående var Jobcentret på et opfølgningsmøde af den overbevisning, at det er sundhedskoordinator, der bestemmer, ikke Jobcentret eller Pensionsnævnet.

 

 

Juridisk

Beslutningstemaet er begrænset

Efter oplysningsprincippet1 opstår der risiko for magtfordrejning, når en sag, der er tilstrækkeligt oplyst, trækkes i langdrag. “En unødvendig udstrækning af en undersøgelses omfang kan efter omstændighederne være i strid med grundsætningen om, at forvaltningen udelukkende må varetage saglige formål” (Gammeltoft-Hansen 2002,452). NN’s sag er fuldt oplyst; der foreligger det nødvendige og de tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse. Men sundhedskoordinator har misforstået sin opgave. Ud fra forestillingen om, at så længe NN er under lægelig observation og behandling, så kan man altid finde noget at være i tvivl om, afviser han to dugfriske LÆ265 attester, som begge uden slinger i valsen fastslår, at NN’s tilstand er stabil, og at der ingen arbejds- eller erhvervsevne er tilbage, og at ingen behandling vil kunne ændre på dette forhold.

Anbefalingen går ud på at forlænge ressourceforløbet, der ellers skulle stoppe med udgangen af september måned. Der nævnes et par mulige undersøgelser, bl.a. foreslås det undersøgt, om en ny operation vil kunne frembringe en tilstand, der – hvis NN overlever – teoretisk kunne tænkes at genskabe en lille rest af NN’s erhvervsevne. . Men ingen kan forestille sig, de kan ændre på noget. Og pensionslovens § 18 a gør det op til NN at beslutte, om han vil opereres eller ej, se nedenfor. Han siger nej.

Lægehåndbogen, socialmedicin, sociale ydelser, førtidspension:

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.2 

Dette er det juridisk baserede grundtema i enhver sag, der afslutter et ressourceforløb.. Der lægges op til, at det skal kunne udelukkes, at nogen foranstaltning vil kunne forbedre erhvervsevnen. Tidsperspektivet er et eller andet sted mellem evigheden og mellemlang sigt. Spørgsmålet er, inter alia, hvorvidt dette kriterierne på nogen måde kan afvises at være opfyldt her.

Pensionslovens § 19, afgørelse uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet skriver.:

“1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.”

Alligevel fastholder Teamlederen, at der ingen mulighed er for at træffe beslutning efter pensionslovens § 19 – altså uden om at inddrage sundhedskoordinator og rehabiliteringsteam på ny. I XX kommune følger man slavisk det mest arbejds- og tidskrævende administrative spor.

Det er indlysende, at de fem betingelserne ikke alle behøver være opfyldt samtidigt. Derimod er det omvendt ret oplagt, at der skal være anlagt en helhedsvurdering. Den skal bygge må bygge på, at flere betingelser i almindelighed forudsættes opfyldt, for at der kan tildeles førtidspension uden forelæggelse for rehabiliseringsteamet. Kriterierne er sådan set klare nok, men der er tale om tips, der lægger på til en konkret helhedsvurdering, der skal kunne ske indenfor det lovgivningens øvrige kriterier. Det væsentlige er at vurdere attesterne som elementer i det samlede sygdomsforløb.

Efter oplysningsprincippet opstår der risiko for magtfordrejning, når en sag, der er tilstrækkeligt oplyst, trækkes i langdrag. “En unødvendig udstrækning af en undersøgelses omfang kan efter omstændighederne være i strid med grundsætningen om, at forvaltningen udelukkende må varetage saglige formål” (Gammeltoft-Hansen 2002,452)

Jobcentrets Anbefaling og juraen her

Det fremgår af principmeddelelse 82-16, at kommunen skal tage stilling til det videre forløb i det tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen klar indstilling, som kan bruges som beslutningsgrundlag.

Det fremgår af den såkaldte anbefaling, at rehabteamet efter sundhedskoordinators forslag om flere undersøgelser, at man vil forlænge ressourceforløbet. Herom hedder det i 82-16: Hvis kommunen ikke når at tage stilling til, hvilken foranstaltning der skal iværksættes efter ressourceforløbet, skal ressourceforløbet og ressourceforløbsydelsen fortsætte, indtil kommunen har taget stilling.” Det er oplagt, at kommunen, hvis den vil, kan misbruge denne bestemmelse til at foretage en masse ekstra undersøgelser. Alt kan undersøges. Det tager tid altsammen. Er det usagligt, må man antyde muligheden for finansiel magtfordrejning.

Foranstaltninger” skal i citatet øverst i afsnittet forstås indskrænkende. Valget står mellem arbejde, fleksjob og førtidspension. I nogle tilfælde et nyt ressourceforløb, men ikke for personer over 40.

Den foreløbige konklusion er, at der på den ene side næppe er hjemmel til at forlænge ressourceforløbet med et år som foreslået, men at det eksisterende ressourceforløb kan forlænges med en passende kort frist, for så vidt der ikke kan træffes en beslutning omgående. Beslutningen skal være sagligt begrundet.

Adgangen til at afslå medicinsk behandling

Pensionsloven:

§ 18 a. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension.”

Bestemmelsen blev indført ved en lovændring sidst i 2018. I NN’a sag kan det forekomme overset, at NN har en ret til i sin situation at afslå operation.

Sundhedskoordinators beføjelser (Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning af 25/11 2019)

Kommuner og regioner har dog mulighed for at indgå aftale om, at kommunen på vegne af sundhedskoordinator/klinisk funktion rekvirerer journaloplysninger og statusattester i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at supplere den praktiserende læges oplysninger som følge af, at borgeren er i aktuel behandling eller forløb, som den praktiserende læge ikke har fyldestgørende oplysninger om, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Det fremgår heraf, at det er en absolut forudsætning for, at der skal rekvireres flere oplysninger via sundhedskoordinators henvendelse til praktiserende læge eller via klinisk funktion, at LÆ265 ikke anses for fyldestgørende – det vil her sige relevant for bedømmelsen af konklusionerne i de to allerede foreliggende attester. (Det bestrides her).

Men i Vejledning 9465 gennemgås kriterier, der var gældende, før lovændringen med indførelse af bestemmelsen i pensionslovens § 18 a blev indført. Da en vejledning i retskildehierarkiet kun har en ikke-bindende status af en slags autoritativt fortolkningsbidrag, må selv en sundhedskoordinator i tvivlstilfælde respektere borgerens afslag på at lade sig underkaste indgribende medicinsk behandling.

1Evnen til at varetage almindelige dagligdags aktiviteter er meget svært nedsat i et omfang, hvor støtteforanstaltninger af praktisk, social eller plejekarakter allerede er iværksat i fornødent omfang.
Det vurderes, at yderligere støtte ikke kan forbedre funktionsevnen.
2 Helbredsforholdene er i sig selv tilstrækkelige til at forklare borgerens nedsatte funktionsevne.
3 Der foreligger en klar diagnose, relevant behandling er gennemført, og prognosen er sikker.
4 Prognosen indebærer, at funktionsevnen og dermed arbejdsevnen ikke kan udvikles gennem behandling eller træning.3

Det er ikke en hindring for tilkendelse af førtidspension, at det fortsat kan være relevant at yde social støtte og støtte til at udvikle eller vedligeholde funktionsevnen, alene med henblik på at bevare eller udvikle personens muligheder for at leve et selvstændigt og deltagende liv trods de helbredsmæssige begrænsninger.

Der har som bekendt været holdt et møde i Rehabiliteringsteamet, og sundhedskoordinator har udtalt sig. Det er derefter op til kommunen at vurdere, hvilken vægt den vil lægge på henholdsvis de lægelige oplysninger fra de seneste to LÆ 265 m.v.

Efter Lov om Social Pension, § 18, stk.2 litra 1 skal kommunen under disse betingelser nu tildele NN førtidspension.

Dertil kommer, at der naturligvis i den foreliggende situation kan henvises til retssikkerhedslovens §§ 3 ( hurtighedsprincippet) og 11 b (afgøre sagen på det foreliggende grundlag).

Faktiske omstændigheder

Det fremgår af de to seneste LÆ 265, at alle muligheder for ved medicinsk behandling at forbedre NN’s erhvervsevne er udtømt. Den vurdering kan jeg som lægmand med de forbehold, dette indbærer, tilslutte mig. Jeg har dog en formodning om, at kommunen kunne finde på at anse dette synspunkt som en slags partsindlæg. Det er næppe nødvendigt, se nedenfor.

En meget væsentlig årsag hertil er, at antagelsen om at den voldsomt nedsatte hjertefunktion skulle kunne helbredes, er fejlspecificeret, ligesom stenose og kraftig åreforkalkning sammenholdt med regelmæssig hjerteflimmer / arytmi ikke kan helbredes ved psykologisk behandling. Dertil kommer, at enhver specialistvurdering af den foreslåede ablationsoperation4 ikke kan ændre NN’s erhvervsevne.

Jeg har på lægmandsvis prøvet at sætte mig ind i NN’s helbredstilstand og stiller mig meget undrende overfor sundhedskoordinators tvivlsspørgsmål.

Efter at hospitalets hjertekirurger måtte opgive at ablationsoperere på grund af kraftig en samlet risikovurdering for NN’s liv taler både den hjertemedicinske vurdering og NN’s ret (jf pensionslovens § 18 a) til under disse omstændigheder at afslå medicinsk behandling imod Jobcentrets beslutning om at tvinge os til at acceptere en yderligere forlængelse.

Bilag 1 – Skema til brug for sundhedskoordinatorens udtalelse i forbindelse med, at kommunen behandler en sag uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren udfylder skemaet

A) Er borgeren terminalt syg

□ Ja

□ Nej (Hvis X gå til udfyldelse af punkt B) NEJ

Note: __Der er en stærkt forhøjet mobiditet________________________________________________

B) Hvilke af nedenstående kriterier er opfyldt:

□ Borgerens evne til at varetage almindelige dagligdagsaktiviteter er meget svært nedsat i et omfang, hvor støtteforanstaltninger af praktisk, social eller plejekarakter allerede er iværksat i fornødent omfang. Det vurderes, at yderligere støtte ikke kan forbedre borgerens funktionsevne. X NEJ

□ Helbredsforholdene er i sig selv tilstrækkelige til at forklare borgerens nedsatte funktionsevne. X JA

□ Der foreligger en klar diagnose, relevant behandling er gennemført, og prognosen er sikker. X JA

□ Prognosen indebærer, at funktionsevnen og dermed arbejdsevnen ikke kan udvikles gennem behandling eller træning. X JA

Er alle fire kriterier opfyldt?

□ Ja

Nej

Note: __Det burde der være___________________________________________________

C) Sundhedskoordinatoren bedes markere, hvilket af nedenstående tre udsagn, sundhedskoordinatoren vurderer, er korrekt:

□ Sundhedskoordinator vurderer, at der kan svares ”JA” til spørgsmålet i punkt A) og eller punkt B), og at sagen kan afgøres uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

□ Sundhedskoordinator vurderer, at der skal svares ”NEJ” i både punkt A) og punkt B), og at sagen bør forelægges for rehabiliteringsteamet.

□ Sundhedskoordinator ønsker samtale med borger og sagsbehandler for at sikre, at sagen er fuldt oplyst.

1LARSEN, Kaj i GAMMELTOFT-HANSEN H m.fl., “Forvaltningsret” Jurist- & Økonomforbundets Forlag 2002 447-456

3Lægehåndbogen på Sundhed.dk. pdf s. 28

4https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hjerte/hjertemedicinsk-klinik/undersoegelse-og-behandling/Sider/hjerterytmeforstyrrelser.aspx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *