Klage til Ligebehandlingsnævnet – etnisk diskrimination

En overset lov:  Lov om etnisk ligebehandling?

 

Tegning: farvet holdes tilbage, hvid vinkes frem. Foto fra Yougov

Diskrimination. Foto fra Yougov.

Jeg har i snart tre år arbejdet for grønlændere i deres sager med Jobcentre og ydelser, og i sager om anbringelser udenfor hjemmet. Flere gange har jeg set et mønster: grønlænderne udsættes efter mine observationer for administrativ forskelsbehandling. Hidtil har de klager, jeg indsendte kun har haft lille eller begrænset succes i forhold til, hvad de efter min mening burde. Min kritik er til en vis grad druknet i de mange andre former for kritik af kommunernes håndtering i disse sager. Som nogle måske har opdaget, er jeg efter min hjemvenden til Danmark fra Grønland rigtig overrasket over en ret lav forvaltningsretlig standard i kommunerne, tenderende til finansiel magtfordrejning. Jeg er, sagsgennemgange fra Ankestyrelsen til trods, slet ikke imponeret over Ankestyrelsens behandling i anbringelsessager. Mit indtryk er, at de såkaldte børnesagkyndiges (etc.’s) kvalifikationer i almindelighed ikke når nogen videre anstændig standard. Det får som konsekvens, at fusk i forvaltningen af børnesager negligeres, at der foretages udtalt cherrypicking  i de sagsfremstillinger og resumeer, Ankestyrelsen får forelagt, og at den juridiske dommere dér viger fra materiel stillingtagen til den postulerede sagkundskabs udsagn, selv når de er dubiøse, selvmodsigende eller strider mod bedre vidende.

Takket være en grønlandsk  cand.jur., der bor her i Danmark, er jeg blevet gjort opmærksom på Lov Om Etnisk Ligebehandling.

 

 

Sprogtest

Set i relation til mine mange sager for grønlændere, der diskrimineres i kommunerne administrativt, er det værd at prøve af, om det kan lade sig gøre at få opmærksomheden rettet imod administrativ indirekte diskrimination.  Indirekte diskrimination kan for eksempel opstå, når forvaltningen ikke tager hensyn til grønlænderens specielle situation, men bare behandler vedkommende ligesom de etsprogede danskere.  I vore dage måler institutioner og sundhedsplejersker selv vuggestuebørns sproglige intelligens; men desværre måler man deres dansksprogede intelligens. Devisen bliver derfor for grønlændere let: Jo dårligere du er til dansk sprog, des dummere er du.  Men det stopper ikke her. For i forbindelse med intelligenstests afprøver man også børnenes forestillingsverden  – det vil sige, deres kulturbaggrund. På den måde risikerer man igen at udklassere grønlændere. Jo mere dansk, du er, des dygtigere er du. Men målestokken ser for mig ud til at være forkert.

 

 

Foto af Mikael Hertig. Lyseblåt og gult

Mikael Hertig. cand. scient. pol.  Partsrepræsentant for grønlændere i Danmark,                                     https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark

 

 

 

 

Klage til Ligebehandlingsnævnet

KK Kommune
Familieafdelingen
sendes per mail

Ligebehandlingsnævnet

Sønderborg, 11 . oktober 2020

Tegning: farvet holdes tilbage, hvid vinkes frem. Foto fra Yougov

Diskrimination. Foto fra Yougov.

 

Lidt om sagen i et bredere mønster

Man kan ikke klage til Ligebehandlingsnævnet i andet end konkrete sager. Nævnet har ingen adgang til at tage sager op af egen drift. Der skal derfor udelukkende forelægges konkrete enkeltsager.

Man kan heller ikke forlange usaglige afgørelser omstødt. Det har vi kommunens selv, Ankestyrelsen, måske Ombudsmanden og endelig domstolene til. Men hvis først Ligebehandlingsnævnet har givet os medhold i een sag, kan afgørelsen bruges på to måder.  I den enkelte sag kan afgørelsen bruges til at flytte bevisbyrden for, at der er begået fejl i den. Disse kendelser bliver offentliggjort i anonymiseret form. Med andre ord kan vi prøve at tiltrække opmærksomhed på administrativ forskelsbehandling af grønlændere i Danmark i det omfang, vi vinder sager. Det ved vi jo ikke, om vi gør.
Men bevisbyrden ligger i sagsforløbet her på kommunen.

 

Vedr. drengens hjemgivelse til sin mor XY mv.

 

Historisk set tyder meget på, at der er sket en stribe af fejl i forbindelse med KK Kommunes behandling af drengens anbringelse, siden netværksanbringelsen hos hans bedsteforældre ophørte. Der er to aspekter af disse fejl: et juridisk, der trækker spor efter sig i form af fejlagtige afgørelser, og et ligebehandlingsmæssigt, der strider mod lov om etnisk ligebehandling, § 2, 1. sætning, og 3, stk. 2, punkt 3.

Som vi ser det, er der en særdeles betydelig risiko for, at der i forbindelse med PPR’s, psykologers, pædagogers og sagsbehandleres vurdering af drengens sproglige og kognitive egenskaber slet ikke er taget højde for, at han er vokset op i et hjem med grønlandsk som modersmål og dagligt talesprog, men har gået i daginstitution med dansk som dagligsprog. At den tosprogedes sprogforståelse og mentale udvikling har en anden intellektuel og kognitiv retning end den monosprogede, fremgår med al ønskelig tydelighed af den internationale litteratur.

Undladelsen af at tage hensyn til tosprogethed kom helt tydeligt til udtryk på et møde i KK Kommune 3. september 2020, hvor den aktive sagsbehandler LL udtrykte: “modersmål er det sprog, man er bedst til.” (Jeg vedlægger et notat om Modersmål).

Påstanden i henhold til Lov om Etnisk Ligebehandling er, at der i KK Kommunes skolevæsen, i LK Kommune og siden i Familieafdelingen konsekvent er set bort fra hensynet til, at drengens er vokset op med grønlandsk som modersmål og som kultur-baggrund. Familieafdelingen har ved flere lejlighed negligeret hensynet hertil. Først og fremmest ved at undlade at tage hensyn hertil, da drengens skulle frivilligt anbringes udenfor hjemmet  (han blev anbragt i en rent dansk familie med vegetarkost som bærende identitetsmarkør) og senest, da kommunen skriftligt afviser at ville inddrage en psykolog med kendskab til grønlandsk sprog og kulturbaggrund i forbindelse med drengens hjemgivelse, dels i PPR-sammenhæng, dels i forbindelse med vurderingen af XYs (drengens mors) forældrekompetence. Juridisk set er spørgsmålet således, om KK Kommune som påstået har ret til at se bort fra ovennævnte bestemmelse i Lov om Etnisk Ligebehandling § 3, stk. 2, punkt 3. Vores vurdering er, at grønlændere i Danmark udgør et etnisk mindretal. Det har regering og folketing tilsluttet sig gennem ratifikationer ILO-konvention 169, Konventionen om Etnisk Ligebehandling, FN’s børnekonvention, FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder – og gennem den Europæiske MenneskeRettighedsKonventions artikel 14.

 

Etnisk ligestillingslov, § 3, stk. 3.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.”

 

Den materielle konsekvens af striben af disse undladelser, hvor man rygmarvsmæssigt har set bort fra drengens særlige egenskaber som tosproget har muligvis været, at han fejlagtigt hele vejen igennem er klassificeret som lidende af alvorlig kognitiv defekt. Når jeg taler med ham, virker han alderssvarende, spontan og glad.

De materielle konsekvenser kan ikke separat indklages for Ligebehandlingsnævnet, som alene opfordres til at tage stilling til, om der som påstået har foreligget passiv (indirekte) diskrimination derved, at nødvendige særhensyn ikke er blevet taget, hvilket de efter vores påstand burde have været.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *