Forvaltningsret for begyndere 1

Forvaltningsret

Denne artikel er den første i en serie, der prøver på at fortælle noget om forvaltningsret. Den henvender sig til almindelige borgere overalt i Danmark og Grønland.  Artiklen er tiltænkt Grønland, men kan også bruges tilsvarende i Danmark, idet der dog mest henvises til enkelte love i Grønland.Tilsvarende love vil kunne findes andre steder.

Ofte støder jeg på mennesker, der har meget stærke meninger om lov og ret, men savner lidt ekstra indsigt i forvaltningsret.
Artiklen her er ment som en simpel introduktion.
Jeg kan med det samme godt se, at det ikke alt sammen er lige let. Jeg opfordrer læserne til at komme med gode råd, rette fejl, finde eksempler, stille spørgsmål etc.
Det sker nemmest ved at skrive en mail til philtrum(at)philtrum.dk

 

Link til wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Forvaltningsret

Venlig hilsen

Mikael Hertig

Byliv Nuuk

September 2014
ved Brugseni og Hans Egede

 

 

Jura handler om, hvad der er tilladt ved lov, og hvad der er forbudt ved lov, og om de pligter  og rettigheder, der er forbundet hermed.

Borger
Ethvert menneske, barn som voksen, kalder vi i juraen altid ‘borger‘. Når vi har med forvaltningsret at gøre, så betyder “borger” ikke noget med politisk holdning, men både arbejderen, børnehavebarnet og patienten på hospitalet kaldes bare “borger”.

Offentlig forvaltning
Som juristerne og økonomerne forstår verden, er den opdelt i det offentlige og det private. Det offentlige kaldes “myndighederne” eller “den offentlige sektor”. Det handler om statslige, regionale og kommunale steder. Det kan være affaldspladsen, skolen, hospitalet, skattekontoret, arbejdstilsynet, folkeregistret, jobcentret. Når en skolelærer underviser, er han i almindelighed ikke sagsbehandler, men servicebehandler. Men lige så snart der træffes en afgørelse, som nogen i princippet kan klage over, så  bliver læreren sagsbehandler. Det gælder for eksempel, når hun har sine elever til eksamen. Karaktererne er afgørelser. Og så gælder juraen lige pludselig.

Private

Ved private forstår man i juraen både personer (=borgere) og foreninger og firmaer (=”juridiske personer”)

Opdelingen i offentlig og privat ret

Forvaltningsret handler om forholdet mellem myndighed og borger.

Alt er tilladt for borgeren, hvis det ikke er forbudt ved lov.

Udgangspunktet er nærmest Kardemommeloven. Men bemærk, at der er rigtig mange love, der giver borgeren pligter og rettigheder. Skat, færdselslov, folkeskolelov etc.

Borgeren er i henhold til Grundloven beskyttet mod myndighedernes vilkårlige afgørelser:

—–

Alt er forbudt for den offentlige forvaltning, hvis ikke det er tilladt ved lov

——–

Når borgeren optræder i strid med en lov, kan det være belagt med straf.  (Straffelov, færdselslov etc.)

Når forvaltningen handler ulovligt, er det som regel, fordi den handler uden lovhjemmel (ret til at gøre, som den har gjort). Den almindelige sanktion overfor offentlig forvaltnings ulovlige afgørelser er at erklære dem ugyldige.

 

Det betyder i praksis, at hver gang du udsættes for et brev fra den offentlige forvaltning, så skal du kunne trævle sagen op og spørge: Hvorfor gør den det? Og hver gang, du spørger, skal den kunne begrunde afgørelsen juridisk. Det handler i almindelighed om at finde et juridisk dokument, der giver forvaltningen ret til at opføre sig, som den har gjort overfor dig. Dokumentet, der tillader forvaltningen at henvende sig, stille krav eller træffe afgørelser, kaldes på juridisk sprog en “hjemmel” eller for tydelighedens skyld somme tider “lovhjemmel”. Forvaltningen har pligt til at begrunde sine afgørelser, og manglende begrundelse kan indebære, at afgørelsen selv bliver ugyldig.

——

Hvad er en lov?

De fleste lovbestemmelser kan man slå op og finde på www.retsinfo.dk.   I Grønland slår du op i www.lovgivning.gl, hvor du finder de love, som er vedtaget af Hjemmestyret eller Selvstyret.  Men der både skrevne love og uskreven lov. I afsnittet nedenunder kan du læse om den retlige trinfølge. I første omgang er normen, at myndigheden henviser til en bestemt lov og den paragraf, der giver myndigheden ret til at træffe afgørelsen.  Myndigheden kan også henvise til et retsprincip. Hvis borgeren mener, at en forvaltningsretlig afgørelse er forkert, kan hun indbringe sagen for domstolene, dvs. kredsretten eller landsretten i Grønland. I Danmark er det byretter etc.  Fælles hjemmeside: www.domstol.dk

Indenfor toppen af den retlige trinfølge kan borgeren “påkalde sig” loven. Det vil sige, at i en konflikt med den offentlige myndighed kan  han henvise til “loven” i bred forstand. (Grundlov, retsgrundsætninger, love, bekendtgørelser)

Nedenunder findes der retskilder, der i dansk tradition skrives som paragraffer: vejledninger og cirkulærer.  Disse regler har ikke lovkraft, men kan udtrykke mere eller mindre kvalificerede meninger eller holdninger til, hvordan loven for eksempel kan forstås.

Cirkulærer er tjenesteanvisninger til de ansatte personale i den offentlige forvaltning, men kan ikke bruges som begrundelse for en afgørelse.

 

                                                                           Den retlige trinfølge

Grundlovsniveau
I Grønland gælder Danmarks Riges Grundlov som alle loves moder, uanset om loven er hjemtaget eller ej. Ved siden af Grundloven gælder også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.  

Grundsætninger
Der findes en række juridiske grundsætninger, som ligger et eller andet sted imellem grundlovsniveau og lovniveau. Skal en lov erklæres grundlovsstridig, kan det enten ske under henvisning til, at en bestemmelse i Grundloven ikke er overholdt, eller at en retsgrundsætning ikke er opfyldt.

Forvaltningsretlige retsgrundsætninger.

Lighedsgrundsætningen 

Alle er lige for loven. Det gælder både i forholdet mellem lov og grundlov og i et offentlig  myndigheds sagsbehandling, at alle skal behandles lige. Hvis en lov indfører ubegrundet forskelsbehandling, for eksempel overfor sorte, muslimer eller flygtninge, risikerer Inatsisartut eller Folketinget, at loven kan dømmes ugyldig.  Lighedsgrundsætningen er et diskriminationsforbud og er derfor også indeholdt i Grundlovens frihedsrettigheders formulering “ingen” eller “enhver”, efter hvilken loven uden undtagelser gælder for alle. Diskriminationsforbuddet er også formuleret i den europæiske menneskerettighedskonvention.

 

Legalitetsprincippet  

Der kan være meget stor forskel på, hvor dybt et indgreb, en offentlig myndighed udsætter en borger for. Lidt populært sagt stiger kravet til lovhjemlens klarhed, jo dybere indgrebet er.  

 

Proportionalitetsprincippet

Proportionalitet handler om en slags balancebetragtning. Som det ses af leksikonartiklen, bruges proportionlitet som retsprincip, også udenfor forvaltningsretten. Man kan her sige, at der er pligt til fr den offentlige forvaltning altid at finde den mindst indgribende fremgangsmåde i sagsbehandlingen.

 

                                                                                 Lovniveau

Loven er helt central i al forvaltningsret. Uden lovhjemler fungerer ingenting. Det betyder også, at borgeren har en god chance for at kunne varetage sine interesser overfor forvaltningen. Det sker ved, at hun sætter sig ind i loven.  For at en lov kan blive til, skal den vedtages i en lovgivende forsamling. I Grønland vil det sige Inatsisartut på de hjemtagne områder og Folketinget på de ikke-hjemtagne. Det skal være beskrevet, hvordan en lov bliver gyldig i enten Selvstyreloven eller Grundloven.

Når loven er trådt i kraft, er den et offentligt tilgængeligt dokument. Enhver borger har ret og pligt til at kende de love, der vedrører hende.

I Grønland gælder følgende:

1) Love, der er vedtaget af Folketinget eller på anden måde har status af  lov før Hjemmestyrets indførelse, og som ikke er trukket tilbage, gælder fortsat i Grønland. Eksempler, der gjaldt 21. marts 2016, er Lov om Offentlige Myndigheders Registre, visse rester af Danske Lov.  (Der er formentlig mange)

2) Love, der efter Hjemmestyrets indførelse er vedtaget af Folketinget med direkte henblik på Grønland, gælder. Eksempler herpå er Kriminallov for Grønland, Selvstyreloven, Grønlandsk Retsplejelov.  Bortset fra Selvstyreloven dækker de udelukkende det-ikke-hjemtagne område.

Kongelig Anordning

 

3) I almindelighed er alle love, der vedtages i Folketinget med gyldighed for Danmark, udstyret med en “anordningsklausul”.  Det er en bestemmelse, der gør det teknisk muligt at sætte loven i kraft i Grønland ved Kongelig Anordning. Eksemplet her er taget fra Persondataloven:
§ 83. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes behandling af oplysninger med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Loven gælder heller ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. ”

Den forudgående proces ved dannelsen af en Kongelig Anordning åbnes ved, at lovforslaget forelægges Landsstyreformanden til udtalelse. Hvis Landsstyret (Naalakkersuisut) ønsker sagen fremmet, orienteres Inatsisartut (høring).  Der forekommer her sprogforbistring – i hvert fald på dansk. “Selvstyret” består af Landsstyret (Naalakkersuisut) og Landstinget (Inatsisartut) i forening.

Godkender Selvstyret et forslag om gennemførelse af en Kongelig Anordning, stadfæstes den, idet den kundgøres af den pågældende  minister og trykkes i www.retsinfo.dk.

Herefter er den tekst, der gælder i den kongelige anordning, gældende som grønlandsk lov.

4) På de hjemtagne områder gælder Hjemmestyreforordninger eller Landstingslove som gældende lov. For at en sådan forordning eller lov skal være retlig gyldig, skal den være behørigt vedtaget og kundgjort. Alle gældende Hjemmestyreforordninger og Selvstyrelove ses ved opslag i www.lovgivning.gl

                                              Bekendtgørelse og/eller Retsforskriftsniveau

Loven kan udstyre en minister med hjemmel til at udstede en bekendtgørelse.  Efterhånden, som love forberedes og formuleres af embedsværket, er mange love blevet indrettet således, at minister eller styrelse tildeles ekstra beføjelser. Disse beføjelser indskrives i loven. De kan kaldes ‘bekendtgørelseshjemler’. I ordentlig lovteknik sættes der grænser for, hvad ministeren kan udstede bekendtgørelser om.  Misbruger ministeren sin bekendtgørelsesadgang udenfor bestemmelsens grænser, er bekendtgørelsen ugyldig.

Eksempel på bekendtgørelseshjemmel ses i Lov om Offentlige Myndigheders Registre 1987, § 8 e (historisk)

§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold, jf. § 9, stk. 2. “

Efter indførelsen af denne bestemmelse kunne Justitsministeren udstede såkaldte “Undtagelsesbekendtgørelser”,  der sætter en ellers universel bestemmelse om, at alle edb-registre med persondata skulle udstyres med registerforskrifter, som på forhånd skulle godkendes af Registertilsynet, delvist ud af kraft.  Skal man finde ud af, hvilke typer af registre, der eventuelt kan være tale om, må man gå til lovens forarbejder.

Tilsvarende til bekendtgørelseshjemmel kan der ved lov gives adgang til, at et uafhængigt offentligt nævn eller tilsyn får adgang til selv at udfærdige nærmere regler indenfor sit område. Der findes muligvis en betegnelse, men jeg kender den ikke. Lad os kalde den “forskriftshjemmel”. Sådan en kan enten stå i loven eller i en bekendtgørelse. Står den i en bekendtgørelse, skal der være hjemmel til det i loven.

Domme

I sammenstødet mellem lovgivers oprindelige hensigt i form af loven og det levende  liv, som det senere udfolder sig, vil der altid opstå uforudsete situationer. Selv om domme først og fremmest er konkrete afgørelser, kan de også samtidig have et principielt indhold, som er med til at udfylde rummet mellem det levende liv og loven. (Den præjudikale virkning). Hvis enten landsretten eller højesteret har fastslået ved dom, hvordan en lov skal forstås, kan dommen påkaldes som lov.

Sædvane

Ved sædvane som retskilde forstås den form for uskreven ret, der henviser til en eksisterende og anerkendt norm for, hvordan man plejer at gøre i bestemte typer af tilfælde. Henvisning til sædvane kan principielt placeres ret højt i den retlige trinfølge; det forudsætter, at man er indenfor et ikke-lovnormeret område. Når sædvane spiller en beskeden rolle i forvaltningsretten, skyldes det legalitetsprincippet, hvorefter der altid skal henvises til en positiv lovhjemmel, for at en afgørelse kan være forvaltningsretligt gyldig.

Forholdets natur

Når det handler om de svagere begrundede retskilder, optræder (se linket) også forholdets natur. I almindelighed bør henvisninger til “plejer” eller det for dommeren (men ikke for andre) indlysende undgås i forvaltningsretten. Det gør det så meget desto mere i Grønland, hvor europæisk og dansk forvaltningsretlig tradition med nogen ret kan opleves som en del af kolonistyrets magtanvendelse.

——————————————————-   Udenfor de egentlige retskilder —————————————————————–

                                                                                         Vejledning

Ikke overraskende gøres love til genstand for fortolkning. Den mest almindelige autoritative fortolkning er et ministeriums eller en styrelses Vejledning.

Borgeren kan i teorien ikke påkalde sig et ministeriums vejledning som gyldig retskilde. Vejledningen er altid kun én fortolkning. Det indebærer, at der ved siden af ministeriets sandsynligvis lovlige fortolkning kan anlægges andre fortolkninger, der også er i overensstemmelse med loven. Det kan også finde sted, at vejledningen simpelthen er dårlig eller forkert lovfortolkning.

                                                                                         Gode Råd

Nu er vi så derude, hvor enhver kan sige sin mening. Blandt dem, der har sådanne, hører denne artikels forfatter, advokater, specialister, forvaltninger  (der selv har en interesse i de fleste sager) . Vi modtager alle gode råd fra venner og bekendte. Kvaliteten af de gode råd afhænger bortset fra tilliden til dem, der udsender dem, til vedkommendes selvkritiske sans og faglige ekspertise. Pas på.

 

 

 

 

 

 

  1 comment for “Forvaltningsret for begyndere 1

  1. 13. July 2019 at 20:41

    Thanks, it’s quite informative

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *