Center for Cybersikkerheds nye folkeenhed

 

 

Skal militæret passe på folket her i landet?

 

Mikael Hertig maj 2017 Nuuk (c)

Af Mikael Hertig

 

Forsvaret under demokratiet. Ikke omvendt.

Om det nye Cybersituationscenter.

Bemærk ordet: “Cybersituationscenter”.

Vi har Center for Cybersikkerhed. Det passer på trusler udefra mod dansk infrastruktur.  Men trusselsbillledet er under opløsning. Indefra og udefra flyder på internettet.  “Staten har en central opgave i at overvåge hvad der foregår”.  Mikkel Storm Jensen, major synes, det er en stor fordel, at vores grundlov ikke forhindrer det her.

Danmark er ikke Kina. Men forsvarsministeriet har nu under Center for Cybersikkerhed oprettet en enhed, der tager sig af vores digitale adfærd. Der er sikkert og vist mange gode grunde til at beskæftige sig med vores digitale dannelse og vores digitale adfærd. Men når forsvaret opretter en enhed, der tager sig af og overvåger vores digitale adfærd, selv i den bedste hensigt, så er fanden løs i Laksegade.

En af grundene til, at mange af os ikke helt faldt for Maos kulturrevolution var denne moderlige omsorg, forbundet med straf. Morgengymnastik med højttalere på torve, soldater til at genne folk ud på pladser. Alle skulle ud klokken 6 og hoppe, danse og gå i takt på samme tid.  I Kina lurers fars hammer bag.

Nej. Sådan er det ikke i Danmark. Men tanken om, at en enhed under forsvaret og oven i købet en del af efterretningstjenesten nu skal til at passe på borgernes adfærd, passer dårligt til mit personlige demokratibillede. Jeg gik og troede, at forsvaret beskæftiger sig med trusler udefra.

Nu kunne man mene, at det er lige meget, hvor man putter en offentlig enhed, der rådgiver borgerne om, hvordan de beskytter sig på de digitale medier; men det er det ikke. Samme enhed kunne ligge under kulturministeriet, trafikministeriet,  justitsministeriet.

Det hører diktaturet til, at borgerne skal vænne sig til, at grænsen mellem politi og militær flyder, og at forsvaret sikrer demokratiet. Det er demokratiet, der har forsvaret. Ikke omvendt.

Den velmenende chef for den nye forsvarsenhed, der overvåger borgerne, fremkom med et godt råd: Hver gang, man bliver bedt om at taste et nyt kodeord ind, skal man lave et nyt. Om han kan huske hvad han sagde, ved jeg ikke. Det lød tilforladeligt, men er komplet uanvendeligt i praksis.

Bryd koden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *