Oplysning Borgerens medvirken

 

Philtrums logo et paragraftegn
Paragraf

https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/artikel-kommunen-kan-ikke-afsla-eller-Astoppe-hjaelp-kun-fordi-en-borger-ikke-har-medvirket-til-sagens-oplysning

 

Artikel: Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket til sagens oplysning

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om borgerens manglende medvirken har betydning for borgerens hjælp og støtte.

Af fuldmægtig Sanne Bolwig Colding

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 6, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter december 2018.

Ankestyrelsen har behandlet flere sager, hvor kommunen har stoppet hjælp, fordi borgeren ikke har medvirket til at oplyse sagen. Manglende medvirken er dog ikke i sig selv en grund til at stoppe eller afslå hjælp. Hvis en borger ikke deltager i arbejdet med at oplyse sagen, skal kommunen altid lave en konkret vurdering af, om det har betydning for borgerens hjælp og støtte.

Kommunen skal oplyse sagen strækkeligt til at kunne afgøre sager efter serviceloven. Det er derfor som hovedregel kommunens ansvar, at alle nødvendige oplysninger er til stede. Kommunen skal altid overveje, om der er tale om oplysninger, som kan indhentes uden borgerens samtykke fra andre offentlige myndigheder.

Frivilligt for borgeren

Kommunen kan anmode borgeren om at medvirke til at få de nødvendige oplysninger frem, men det er frivilligt for borgeren. Kommunen skal derfor respektere, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke. Det gælder også, selvom kommunen skønner, at det vil være til borgerens fordel, at kommunen får de ønskede oplysninger.

Borgere, der allerede får hjælp, har dog pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Sagen må afgøres på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, enten fordi borgeren

  • ikke ønsker at komme med oplysninger
  • ikke vil medvirke til en undersøgelse
  • ikke vil give kommunen samtykke til at indhente oplysninger.

Konsekvensen for borgeren

Kommunen skal – skriftligt – gøre borgeren opmærksom på, hvilken konsekvens det har ikke at medvirke; at sagen bliver afgjort på baggrund af de foreliggende oplysninger. For at kommunen kan tillægge det betydning, at borgeren ikke har medvirket, skal de manglende oplysninger være relevante i forhold til den hjælp, kommunen skal tage stilling til. Kommunen må heller ikke have adgang til aktuelle oplysninger fra tidligere afgørelser.

Konsekvensen af den manglende medvirken vil afhænge af, hvilke oplysninger, der mangler. Det har også betydning, hvilken form for hjælp, der er tale om. Drejer det sig for eksempel om oplysninger om helbredsforhold, som er afgørende for, om hjælpen kan bevilges, kan resultatet være et afslag.

Den manglende medvirken kan medføre, at kommunen ikke har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren kan få den ansøgte hjælp, eller om borgeren forsat er berettiget til samme hjælp.

Ikke nok til at give afslag

Når kommunen afgør en sag på det foreliggende grundlag, skal den undersøge, om det er muligt at genbruge oplysninger fra den oprindelige bevilling eller fra tidligere opfølgninger.

Kommunen kan derfor ikke give afslag på den ansøgte hjælp eller stoppe en allerede bevilget hjælp kun med henvisning til, at borgeren ikke har medvirket til sagens oplysning. Kommunen skal konkret vurdere, hvilke konsekvenser borgerens manglende medvirken skal have, og vurderingen skal inddrage, om kommunen allerede har relevante og aktuelle oplysninger.

Borgerens manglende medvirken kan skyldes forhold, der i sig selv er udtryk for, at borgeren har behov for mere hjælp. Det skal kommunen også være opmærksom på.

Eksempel, sagen hjemvist

En borger er åbenlyst omfattet af personkredsen og har i mange år har fået dækket betydelige merudgifter.  Kommunen havde sendt et oplysningsskema til borgeren for at følge op, men borgeren reagerede ikke trods flere rykkere. Kommunen skrev til borgeren, at manglende medvirken kunne medføre, at borgeren ikke længere kunne få dækket sine merudgifter.

Borgeren er permanent lammet fra halsen og ned og har mange dårlige dage; det vidste kommunen godt.  Kommunen gav borgeren afslag på forsat dækning af merudgifter med henvisning til, at borgeren ikke medvirkede til sagens oplysning. Kommunen fandt, at borgeren ikke havde sandsynliggjort, at han havde nødvendige merudgifter.

Ankestyrelsen hjemviste sagen. Kommunen kunne ikke stoppe borgerens merudgifter kun med henvisning til, at borgeren ikke medvirkede til at oplyse sagen. Kommunen skulle konkret vurdere, hvilken konsekvens borgerens manglende medvirken havde, og i vurderingen inddrage, om den allerede havde relevante og aktuelle oplysninger fra den oprindelige bevilling eller den seneste opfølgning.

Kommunen skulle også være opmærksom på, om borgeren havde en rimelig grund til ikke at medvirke til at oplyse sagen, eller om borgerens manglende medvirken kunne skyldes forhold, der i sig selv kan være tegn på behov for hjælp efter den sociale lovgivning.

Lovhenvisninger

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven)

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

§ 11 a

Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

§ 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

§ 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om

…..

3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,

4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og

5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

 

Relevante principafgørelser

2-18:

Borgerens manglende samarbejde. Kommunen kan ikke uden videre lade et tilbud om hjælp eller støtte ophøre med henvisning til, at borgeren ikke samarbejder om at opfylde indsatsmålene i handleplanen. Kommunen skal forinden undersøge og forholde sig til, hvilken betydning borgerens nedsatte funktionsevne har i forhold til hans eller hendes evne til at samarbejde om indsatsmålene.

D-11-07:

En kommune kunne ikke standse sygedagpengeudbetalingen til en psykisk syg lønmodtager eller refusionen til dennes arbejdsgiver med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. Begrundelsen var at kommunen ikke fra lønmodtagerens læge og psykolog havde indhentet oplysninger til brug for en vurdering af, hvorvidt lønmodtagerens manglende medvirken havde en utvivlsom sammenhæng med dennes psykiske lidelse. Hvis dette havde været tilfældet, ville det have været en rimelig grund til den manglende medvirken.

A-9-08:

En kommune burde have sikret sig, at der var nogen til at hjælpe en 18-årig kontanthjælpsansøger, der var på specialskole, med at læse og besvare kommunens henvendelser. Ansøgeren havde fået afslag på kontanthjælp på grund af manglende aflevering af nødvendig dokumentation og manglende underskrifter på diverse dokumenter.

Ressourceforløb

Mikaels forord

Der har på beskæftigelsesområdet udviklet sig en tradition for, at man bruger Ankestyrelsens principafgørelser som vejledende fortolkninger, der på det specifikke område bruges til at fastslå enten administrativ praksis, som var det uden videre gældende ret.

Principafgørelserne følger her domme fra Østre Landsret. Domme er retskilder, det er principafgørelser efter traditionel juridiske grundbøger ikke. I praksis vil alle, der skriver til Ankestyrelsen selv, henvise til principafgørelser og vejledninger fra Ankestyrelsen.

Det ville være meget lækkert, om dommene var tilgængelige.

 

 

Ankestyrelsens Principafgørelse om Ressourceforløb 42-17

 

 

 

 

KEN nr 9599 af 30/06/2017 (Gældende)

Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

2017-4115-08704

Udskriftsdato: Senere ændringer Ingen 27. september 2019 til
afgørelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 42-17 om ressourceforløb – komplekse problemer – målgruppe – indsatser

Principafgørelsen fastslår:
Kommunen giver ressourceforløb til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en
beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Efter forarbejderne til lov nr. 1380 af 23. december 2012 skal indsatsen i ressourceforløb være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på, hvilke ressourcer den enkelte har, og hvordan disse kan udvikles. På kort sigt er målet, at den enkelte får bedre fodfæste, så arbejdsevnen kan udvikles.

Målgruppen for et ressourceforløb er personer, hvor det er vanskeligt at fastsætte et konkret beskæftigelsesmål, men hvor der er behov for længerevarende udvikling af beskæftigelsesmæssige kompetencer, sociale færdigheder og/eller fysiske eller psykiske ressourcer.

Personer, der tildeles ressourceforløb, har ofte brug for omfattende støtte for at blive klar til job eller uddannelse. Tværgående indsatser kan eksempelvis være motiverende indsatser til en borger, der på grund af smerter og manglende tro på fremtiden har mistet motivationen for at udvikle arbejdsevnen.

I sag nr. 1 havde rehabiliteringsteamet indstillet, at borgeren kunne støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats. Teamet lagde vægt på, at der ikke kunne peges på tværfaglige indsatser, da borgeren ikke havde behov for social støtte. Teamet lagde også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kunne forbedre borgers  funktionsniveau, var afprøvet.

Teamet indstillede dog til, at der kunne iværksættes et  udviklingsforløb. Forløbet kunne indeholde motiverende samtaler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leverandør og hjælp til transport.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til et ressourceforløb, da der var behov for tværgående indsatser i form af motiverende samtaler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer, sådan som rehabiliteringsteamet havde indstillet til.
(MH: Sparemotivet lurer under overfladen?)

I sag nr. 2 havde rehabiliteringsteamet indstillet, at der ikke var grundlag for at bevilge et nyt ressourceforløb, idet der ikke var behov for en længerevarende tværfaglig indsats på minimum 1 år.

Det er en betingelse for at være omfattet af målgruppen for et ressourceforløb, at den indsats, der er nødvendig for borgeren, er tværfaglig. Det vil sige en indsats fra forskellige dele af den kommunale forvaltning, men ikke nødvendigvis også en indsats fra sundhedsvæsenet.

To domme fra Østre Landsret viser, at retten er enig i Ankestyrelsens praksis, hvorefter borgere med en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen kan få et ressourceforløb, hvis kommunen vurderer, at borgerens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt afklaret til, at der kan fastsættes et beskæftigelsesmål, og at det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.

Vurderingen er altid konkret og individuel, og der kan være et vist overlap mellem tilkendelse af fleksjob og ressourceforløb.

Østre Landsret er også enig, at borgere med en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen skal have et ressourceforløb, hvis det ikke på forhånd kan anses for åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen i et ressourceforløb.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr.2016-4115-44232

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud.  X Kommune afgjorde sagen den 11. juli 2016.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du har ret til et ressourceforløb.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med dig. Begrundelse for afgørelsen.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb.Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

 

Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser. Det kan være både fra sundhedsområdet og fra de sociale og beskæftigelsesmæssige områder som følge af, at dit overvejende problem er smerter og træthed. Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb. Hvad er afgørende for resultatet. Vi lægger vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 1. april 2016. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske rygsmerter efter fald fra 2. sal som 15 årig. Du har blandt andet været i behandling med fysioterapi, træning og blokader uden effekt. Du er i behandling med metadon. Du har tidligere haft et alkoholmisbrug.  Du er ikke deprimeret, men psykisk præget af din langvarige smertetilstand. Det vurderes, at dit funktionsniveau er skiftende fra dag til dag. Du kan kun sidde ned kortvarigt. Det vurderes, at du formentlig ikke kan udføre fysisk arbejde, og at dine psykiske ressourcer er begrænsede. Vi lægger også vægt på, at det er oplyst, at du har fået smertebehandling flere steder, og at du også har forsøgt med smertehåndtering i form af kursus i mindfulness på Y smerteklinik. Vi lægger videre vægt på udskrivningsepikrise fra Y smerteklinik af 17. maj 2013. Det fremgår heraf, at du lider af komplekse langvarige smerter. Du har været i behandling ved tværfagligt smertecenter i perioden fra juni 2009 til 16. maj 2013. Der har været forsøgt med forskellig medicinsk behandling. Din tilstand er nu stabiliseret med metadon. Psykolog har vurderet, at du hverken er angst eller deprimeret. Du har ikke haft behov for indledende psykologsamtale. Vi lægger også vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at du har et rimeligt funktionsniveau i dagligdagen herunder, at du selv klarer rengøring og madlavning. Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet teknisk assistent indenfor maskinkonstruktion, men du har ikke haft ansættelse indenfor området. Du har arbejdet som jord- og betonarbejder i 10 år og efterfølgende kortvarigt som facaderenser og gulvsliber. Du har ikke været på arbejdsmarkedet siden 1997. Vi lægger herudover vægt på, at du har deltaget i flere beskæftigelsesrettede tilbud, uden at det har bragt dig tættere på arbejdsmarkedet. Vi lægger herved vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at du har været i praktik i perioden fra den 8. juli 2009 til den 6. oktober 2009. Det fremgår i den forbindelse, at du havde et begrænset fremmøde, og at praktikken blev afsluttet før tid, da du ikke kunne klare afklaringen på grund af smerter. Du blev i perioden fra den 30. juni 2014 til den 29. september 2014 bevilliget et individuelt tilrettelagt forløb ved YY. Forløbet bestod af relevante oplæg og motion, herunder træning i varmtvandsbassin. Det fremgår i den forbindelse, at du var fraværende 7 dage ud af 21 mulige kursusdage på grund af sygdom og smerter i ryggen.Vi lægger videre vægt på, at du senest har været i virksomhedspraktik i perioden fra den

23. marts 2015 til den 28. juni 2015 ved ZZ. Det fremgår i den forbindelse, at du skulle arbejde ved Z 9timer om ugen. Du mødte op enkelte gange, men tog hjem igen. Du har ikke gennemført en eneste dag i praktikken, da du havde smerter og et højt forbrug af stærk medicin. Du manglede desuden motivation på grund af smerter og træthed. Vi lægger endelig vægt på, at din sag blev behandlet på et rehabiliteringsmøde den 28. juni 2016. Teamet vurderer, at du kan støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats. Teamet lægger vægt på, at der ikke kan peges på tværfaglige indsatser, da du ikke har behov for socialstøtte. Teamet lægger også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kan forbedre dit funktionsniveau, er afprøvet. Teamet indstiller dog til, at der iværksættes et udviklings- forløb. Forløbet kan indeholde motiverende samtaler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leverandør og hjælp til transport. Der skal efterfølgende iværksættes en længerevarende virksomhedspraktik.

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelse uden kontakt til arbejdsmarkedet, og dit behov for tværgående indsatser som rehabiliteringsteamet har indstillet til, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.  Vi lægger vægt på, at du ikke tidligere har været i et ressourceforløb, og at det ikke er åbenbart formåls‐løst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

Om reglerne

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats. Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats. Det er desuden en betingelse, at personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelses tilbud uden at have øget til‐knytningen til arbejdsmarkedet, eller at personen har behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Når ressourceforløbet er bevilget, skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler, som skal ud‐arbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Indsatserne i forløbet skal være tværfaglige og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.5

Sag nr. 2, j.nr. 2017-4115-08704Du har klaget over X Kommunes afgørelse om ressourceforløb. X Kommune afgjorde sagen den 22. de‐cember 2016.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.Resultatet er:• Du har ret til et nyt ressourceforløb efter den 31. december 2016.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel isamarbejde med dig.Begrundelse for afgørelsenSådan vurderer vi sagenAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et nyt ressourceforløb ef‐ter den 31. december 2016.Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gen‐nem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før derkan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser fra sundhedsområdet og de sociale og beskæftigel‐sesmæssige områder.Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytningtil arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb.Hvad er afgørende for resultatetVi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske smerter ibevægeapparatet.Vi lægger også vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 23. september 2016, hvori der henvises tiltidligere statusattester. Det fremgår heraf, at du i 2011 er opereret for overvægt. Du tabte efterfølgende 90kg. Du har siden 2014 fået foretaget fire store plastikoperationer. Du har været i behandling ved kiroprak‐tor uden effekt. Neurokirurg har vurderet, at der ikke kan tilbydes yderligere behandlingstilbud. Du hartidligere været i behandling for depression. Du er nu trappet ud af antidepressiv behandling. Du er fortsatpræget af smerter og nedsat følelse i begge ben, og du har nakke- og rygsmerter.6

Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet kontorassistent i 2000, og at du senest kortvarigt har været iordinær beskæftigelse i 2008 som kontorassistent.Vi lægger herudover vægt på, at du i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 har delta‐get i et ressourceforløb.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har modtaget mentorstøtte to timer om ugen. Du har også delta‐get i virksomhedspraktik i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 2. september 2016. Det fremgår i denforbindelse, at dine arbejdsopgaver bestod af administrative opgaver herunder makulering og kopiering.Det fremgår, at du det meste af arbejdstiden skulle stå op og kopiere, selv om det fremgår af sagens oplys‐ninger, at du ikke kan tåle at stå op. Du mødte i begyndelsen en time tre gange om ugen. Din arbejdstidblev gradvist sat ned i forløbet. Du endte med at møde 30 minutter to gange om ugen, hvoraf du holdtpause 50 % af tiden med mulighed for at ligge ned. Du blev under praktikken sygemeldt flere gangeblandt andet i forbindelse med operation.Vi er opmærksomme på, at rehabiliteringsteamet i indstilling af 23. november 2016 vurderer, at der ikkeer behov for et tværfagligt forløb på minimum et år.Vi lægger dog vægt på, at det også er teamets vurdering, at din arbejdsevne ikke er dokumenteret, da duhar haft et meget begrænset fremmøde i praktikken. Det anbefales, at du visiteres til et aktivt tilbud i job‐centeret, hvor du skal tilknyttes en kontaktperson med fysioterapeutisk baggrund med henblik på at af‐dække dit funktionsniveau over en periode.Vi er også opmærksomme på, at din praktiserende læge har oplyst, at din fysiske og psykiske tilstand ervarig, stationær og uden behandlingsmuligheder. Det ændrer dog ikke på vores vurdering af, at der stadiger udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen.Vi er også opmærksomme på at det fremgår af statusattest af 13. januar 2016 fra kiropraktor, at du for‐mentlig ikke kan varetage nogen former for jobfunktioner, og at du bør indstilles til førtidspension. Detændrer heller ikke på vores vurdering af, at det ikke er udelukket, at din arbejdsevne vil kunne udvikles.Vi bemærker, at oplysninger fra praktiserende læge og kiropraktor kun er et delement blandt en rækkesocial- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.Vi bemærker, at det ikke ved undersøgelser af speciallæger eller på anden måde er dokumenteret, at dinfunktionsevne er nedsat i så væsentlig grad, at det er udelukket, at der er udviklingsmuligheder i forholdtil arbejdsmarkedet.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af funktionsbeskrivelsen i hjemmet, at du har et rime‐ligt funktionsniveau i dagligdagen. Det fremgår også, at du arbejder målrettet, hurtigt og effektivt blandtandet med at bage. Du bor alene på 2. sal, du kan selv købe ind, lave mad, udføre tøjvask i mindre om‐fang og klare personlig pleje. Du kan også køre bil på kortere afstande og gå ture. Du får hjælp fra hjem‐mehjælp hver 14. dag til tøjvask og rengøring. Du har forskellige hjælpemidler i boligen og har fået bevil‐get støtte til bil efter serviceloven.7

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourcefor‐løb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Det er vores vurdering, at det, udover aktivt tilbud i jobcenteret, hvor du skal tilknyttes en kontaktpersonmed fysioterapeutisk baggrund med henblik på at afdække dit funktionsniveau over en periode, bør over‐vejes, at du i ressourceforløbet får motiverende samtaler ved mentor eller konsulent med henblik på delta‐gelse i et praktikforløb med de nødvendige skånehensyn og med det formål at udvikle din arbejdsevne.Da du er over 40 år. kan kommunen kun tilbyde dig et nyt ressourceforløb, hvis du selv ønsker det.Vi skal overfor kommunen bemærke, at hvis du ikke følger ressourceforløbet, så skal kommunen vurdere,hvilke skridt der kan tages for at sikre, at du igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå ditbeskæftigelsesmål, herunder om du skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse.Om reglerneEfter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløbmed en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssigindsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behovfor en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.8

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr.2016-4115-44232

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud. X Kommune afgjorde sagen den 11. juli 2016.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er: • Du har ret til et ressourceforløb.
Det betyder, at

23. marts 2015 til den 28. juni 2015 ved ZZ. Det fremgår i den forbindelse, at du skulle arbejde ved Z, 9timer om ugen. Du mødte op enkelte gange, men tog hjem igen. Du har ikke gennemført en eneste dag ipraktikken, da du havde smerter og et højt forbrug af stærk medicin. Du manglede desuden motivation pågrund af smerter og træthed.Vi lægger endelig vægt på, at din sag blev behandlet på et rehabiliteringsmøde den 28. juni 2016. Teametvurderer, at du kan støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats.Teamet lægger vægt på, at der ikke kan peges på tværfaglige indsatser, da du ikke har behov for socialstøtte. Teamet lægger også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kan forbedre dit funktionsniveau,er afprøvet.Teamet indstiller dog til, at der iværksættes et udviklingsforløb. Forløbet kan indeholde motiverende sam‐taler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leveran‐dør og hjælp til transport. Der skal efterfølgende iværksættes en længerevarende virksomhedspraktik.På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, og dit behov for tværgående indsatser som rehabiliteringsteamet harindstillet til, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb, da det ikke kanudelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Vi lægger vægt på, at du ikke tidligere har været i et ressourceforløb, og at det ikke er åbenbart formåls‐løst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.Om reglerneEfter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et helhedsorienteret forløb med en kombination afen indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats. Det er desuden en betingelse, at personen harmodtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud uden at have øget til‐knytningen til arbejdsmarkedet, eller at personen har behov for en længerevarende indsats, før der kanfastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Når ressourceforløbet er bevilget, skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler, som skal ud‐arbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Indsatserne iforløbet skal være tværfaglige og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.5

Sag nr. 2, j.nr. 2017-4115-08704Du har klaget over X Kommunes afgørelse om ressourceforløb. X Kommune afgjorde sagen den 22. de‐cember 2016.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.Resultatet er:• Du har ret til et nyt ressourceforløb efter den 31. december 2016.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel isamarbejde med dig.Begrundelse for afgørelsenSådan vurderer vi sagenAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et nyt ressourceforløb ef‐ter den 31. december 2016.Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gen‐nem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før derkan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser fra sundhedsområdet og de sociale og beskæftigel‐sesmæssige områder.Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytningtil arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb.Hvad er afgørende for resultatetVi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske smerter ibevægeapparatet.Vi lægger også vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 23. september 2016, hvori der henvises tiltidligere statusattester. Det fremgår heraf, at du i 2011 er opereret for overvægt. Du tabte efterfølgende 90kg. Du har siden 2014 fået foretaget fire store plastikoperationer. Du har været i behandling ved kiroprak‐tor uden effekt. Neurokirurg har vurderet, at der ikke kan tilbydes yderligere behandlingstilbud. Du hartidligere været i behandling for depression. Du er nu trappet ud af antidepressiv behandling. Du er fortsat præget af smerter og nedsat følelse i begge ben, og du har nakke- og rygsmerter.6

Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet kontorassistent i 2000, og at du senest kortvarigt har været iordinær beskæftigelse i 2008 som kontorassistent.Vi lægger herudover vægt på, at du i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 har delta‐get i et ressourceforløb.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har modtaget mentorstøtte to timer om ugen. Du har også delta‐get i virksomhedspraktik i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 2. september 2016. Det fremgår i denforbindelse, at dine arbejdsopgaver bestod af administrative opgaver herunder makulering og kopiering.Det fremgår, at du det meste af arbejdstiden skulle stå op og kopiere, selv om det fremgår af sagens oplys‐ninger, at du ikke kan tåle at stå op. Du mødte i begyndelsen en time tre gange om ugen. Din arbejdstidblev gradvist sat ned i forløbet. Du endte med at møde 30 minutter to gange om ugen, hvoraf du holdtpause 50 % af tiden med mulighed for at ligge ned. Du blev under praktikken sygemeldt flere gangeblandt andet i forbindelse med operation.Vi er opmærksomme på, at rehabiliteringsteamet i indstilling af 23. november 2016 vurderer, at der ikkeer behov for et tværfagligt forløb på minimum et år.Vi lægger dog vægt på, at det også er teamets vurdering, at din arbejdsevne ikke er dokumenteret, da duhar haft et meget begrænset fremmøde i praktikken. Det anbefales, at du visiteres til et aktivt tilbud i job‐centeret, hvor du skal tilknyttes en kontaktperson med fysioterapeutisk baggrund med henblik på at af‐dække dit funktionsniveau over en periode.Vi er også opmærksomme på, at din praktiserende læge har oplyst, at din fysiske og psykiske tilstand ervarig, stationær og uden behandlingsmuligheder. Det ændrer dog ikke på vores vurdering af, at der stadiger udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen.Vi er også opmærksomme på at det fremgår af statusattest af 13. januar 2016 fra kiropraktor, at du for‐mentlig ikke kan varetage nogen former for jobfunktioner, og at du bør indstilles til førtidspension. Detændrer heller ikke på vores vurdering af, at det ikke er udelukket, at din arbejdsevne vil kunne udvikles.Vi bemærker, at oplysninger fra praktiserende læge og kiropraktor kun er et delement blandt en rækkesocial- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.Vi bemærker, at det ikke ved undersøgelser af speciallæger eller på anden måde er dokumenteret, at dinfunktionsevne er nedsat i så væsentlig grad, at det er udelukket, at der er udviklingsmuligheder i forholdtil arbejdsmarkedet.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af funktionsbeskrivelsen i hjemmet, at du har et rime‐ligt funktionsniveau i dagligdagen. Det fremgår også, at du arbejder målrettet, hurtigt og effektivt blandtandet med at bage. Du bor alene på 2. sal, du kan selv købe ind, lave mad, udføre tøjvask i mindre om‐fang og klare personlig pleje. Du kan også køre bil på kortere afstande og gå ture. Du får hjælp fra hjem‐mehjælp hver 14. dag til tøjvask og rengøring. Du har forskellige hjælpemidler i boligen og har fået bevil‐get støtte til bil efter serviceloven.7

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourcefor‐løb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Det er vores vurdering, at det, udover aktivt tilbud i jobcenteret, hvor du skal tilknyttes en kontaktpersonmed fysioterapeutisk baggrund med henblik på at afdække dit funktionsniveau over en periode, bør over‐vejes, at du i ressourceforløbet får motiverende samtaler ved mentor eller konsulent med henblik på delta‐gelse i et praktikforløb med de nødvendige skånehensyn og med det formål at udvikle din arbejdsevne.Da du er over 40 år. kan kommunen kun tilbyde dig et nyt ressourceforløb, hvis du selv ønsker det.Vi skal overfor kommunen bemærke, at hvis du ikke følger ressourceforløbet, så skal kommunen vurdere,hvilke skridt der kan tages for at sikre, at du igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå dit beskæftigelsesmål, herunder om du skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse.

 

 

Om reglerne

 

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssigindsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behovfor en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.8

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr.2016-4115-44232

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud. X Kommune afgjorde sagen den 11. juli 2016.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er: • Du har ret til et ressourceforløb.
Det betyder, at

 

23. marts 2015 til den 28. juni 2015 ved ZZ. Det fremgår i den forbindelse, at du skulle arbejde ved Z, 9timer om ugen. Du mødte op enkelte gange, men tog hjem igen. Du har ikke gennemført en eneste dag ipraktikken, da du havde smerter og et højt forbrug af stærk medicin. Du manglede desuden motivation pågrund af smerter og træthed.Vi lægger endelig vægt på, at din sag blev behandlet på et rehabiliteringsmøde den 28. juni 2016. Teametvurderer, at du kan støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats.Teamet lægger vægt på, at der ikke kan peges på tværfaglige indsatser, da du ikke har behov for socialstøtte. Teamet lægger også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kan forbedre dit funktionsniveau,er afprøvet.Teamet indstiller dog til, at der iværksættes et udviklingsforløb. Forløbet kan indeholde motiverende sam‐taler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leveran‐dør og hjælp til transport. Der skal efterfølgende iværksættes en længerevarende virksomhedspraktik.På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, og dit behov for tværgående indsatser som rehabiliteringsteamet harindstillet til, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb, da det ikke kanudelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Vi lægger vægt på, at du ikke tidligere har været i et ressourceforløb, og at det ikke er åbenbart formåls‐løst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.Om reglerneEfter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et helhedsorienteret forløb med en kombination afen indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats. Det er desuden en betingelse, at personen harmodtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud uden at have øget til‐knytningen til arbejdsmarkedet, eller at personen har behov for en længerevarende indsats, før der kanfastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Når ressourceforløbet er bevilget, skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler, som skal ud‐arbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Indsatserne iforløbet skal være tværfaglige og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.5

Sag nr. 2, j.nr. 2017-4115-08704Du har klaget over X Kommunes afgørelse om ressourceforløb. X Kommune afgjorde sagen den 22. de‐cember 2016.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.Resultatet er:• Du har ret til et nyt ressourceforløb efter den 31. december 2016.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel isamarbejde med dig.Begrundelse for afgørelsenSådan vurderer vi sagenAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et nyt ressourceforløb ef‐ter den 31. december 2016.Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gen‐nem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før derkan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser fra sundhedsområdet og de sociale og beskæftigel‐sesmæssige områder.Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytningtil arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb.Hvad er afgørende for resultatetVi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske smerter ibevægeapparatet.Vi lægger også vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 23. september 2016, hvori der henvises tiltidligere statusattester. Det fremgår heraf, at du i 2011 er opereret for overvægt. Du tabte efterfølgende 90kg. Du har siden 2014 fået foretaget fire store plastikoperationer. Du har været i behandling ved kiroprak‐tor uden effekt. Neurokirurg har vurderet, at der ikke kan tilbydes yderligere behandlingstilbud. Du hartidligere været i behandling for depression. Du er nu trappet ud af antidepressiv behandling. Du er fortsatpræget af smerter og nedsat følelse i begge ben, og du har nakke- og rygsmerter.6

Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet kontorassistent i 2000, og at du senest kortvarigt har været iordinær beskæftigelse i 2008 som kontorassistent.Vi lægger herudover vægt på, at du i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 har delta‐get i et ressourceforløb.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har modtaget mentorstøtte to timer om ugen. Du har også delta‐get i virksomhedspraktik i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 2. september 2016. Det fremgår i denforbindelse, at dine arbejdsopgaver bestod af administrative opgaver herunder makulering og kopiering.Det fremgår, at du det meste af arbejdstiden skulle stå op og kopiere, selv om det fremgår af sagens oplys‐ninger, at du ikke kan tåle at stå op. Du mødte i begyndelsen en time tre gange om ugen. Din arbejdstidblev gradvist sat ned i forløbet. Du endte med at møde 30 minutter to gange om ugen, hvoraf du holdtpause 50 % af tiden med mulighed for at ligge ned. Du blev under praktikken sygemeldt flere gangeblandt andet i forbindelse med operation.Vi er opmærksomme på, at rehabiliteringsteamet i indstilling af 23. november 2016 vurderer, at der ikkeer behov for et tværfagligt forløb på minimum et år.Vi lægger dog vægt på, at det også er teamets vurdering, at din arbejdsevne ikke er dokumenteret, da duhar haft et meget begrænset fremmøde i praktikken. Det anbefales, at du visiteres til et aktivt tilbud i job‐centeret, hvor du skal tilknyttes en kontaktperson med fysioterapeutisk baggrund med henblik på at af‐dække dit funktionsniveau over en periode.Vi er også opmærksomme på, at din praktiserende læge har oplyst, at din fysiske og psykiske tilstand ervarig, stationær og uden behandlingsmuligheder. Det ændrer dog ikke på vores vurdering af, at der stadiger udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen.Vi er også opmærksomme på at det fremgår af statusattest af 13. januar 2016 fra kiropraktor, at du for‐mentlig ikke kan varetage nogen former for jobfunktioner, og at du bør indstilles til førtidspension. Detændrer heller ikke på vores vurdering af, at det ikke er udelukket, at din arbejdsevne vil kunne udvikles.Vi bemærker, at oplysninger fra praktiserende læge og kiropraktor kun er et delement blandt en rækkesocial- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.Vi bemærker, at det ikke ved undersøgelser af speciallæger eller på anden måde er dokumenteret, at dinfunktionsevne er nedsat i så væsentlig grad, at det er udelukket, at der er udviklingsmuligheder i forholdtil arbejdsmarkedet.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af funktionsbeskrivelsen i hjemmet, at du har et rime‐ligt funktionsniveau i dagligdagen. Det fremgår også, at du arbejder målrettet, hurtigt og effektivt blandtandet med at bage. Du bor alene på 2. sal, du kan selv købe ind, lave mad, udføre tøjvask i mindre om‐fang og klare personlig pleje. Du kan også køre bil på kortere afstande og gå ture. Du får hjælp fra hjem‐mehjælp hver 14. dag til tøjvask og rengøring. Du har forskellige hjælpemidler i boligen og har fået bevil‐get støtte til bil efter serviceloven.7

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourcefor‐løb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Det er vores vurdering, at det, udover aktivt tilbud i jobcenteret, hvor du skal tilknyttes en kontaktpersonmed fysioterapeutisk baggrund med henblik på at afdække dit funktionsniveau over en periode, bør over‐vejes, at du i ressourceforløbet får motiverende samtaler ved mentor eller konsulent med henblik på delta‐gelse i et praktikforløb med de nødvendige skånehensyn og med det formål at udvikle din arbejdsevne.Da du er over 40 år. kan kommunen kun tilbyde dig et nyt ressourceforløb, hvis du selv ønsker det.Vi skal overfor kommunen bemærke, at hvis du ikke følger ressourceforløbet, så skal kommunen vurdere,hvilke skridt der kan tages for at sikre, at du igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå ditbeskæftigelsesmål, herunder om du skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse.Om reglerneEfter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløbmed en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssigindsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behovfor en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.8

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr.2016-4115-44232

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud. X Kommune afgjorde sagen den 11. juli 2016.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er: • Du har ret til et ressourceforløb.
Det betyder, at