Sygemelding, når du er på kontanthjælp

Fotor af Mikael Hertig, der læser i en bog
Mikael Hertig 2017
GNU GPL Licens

Af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

Tegninger af syge

Sygemelding:  Som syg behøver du ikke møde til noget.

Når du er på kontanthjælp eller tilsvarende, står du til rådighed for kommunen. Det svarer til, at du har et job. Men sygdom er jo hver mands eller dames herre. Hvis du ellers er rask, så skal du melde dig syg på helt samme måde.  Du kan enten melde dig syg på nettet eller ved at ringe til din kontakperson. Når du er sygemeldt, der du fritaget fra at møde på arbejde.
Når du har meldt dig syg, kan du blive hjemme. Der er to tilstande: syg eller rask.

 

På almindelig dansk hedder det:
Når du melder dig syg, behøver du ikke stå til rådighed – det virker helt ligesom hvis du havde været  i job. Du skal ikke møde i praktik eller hos anden aktør etc, hvis du er sygemeldt.

Lige en sidekommentar: Hvis du føler, at kontroller og stress forværrer dit helbred, så skal du skaffe dokumentation for det via lægeerklæring. (Læs paragraffen). På et senere tidspunkt må vi skrive om stress og rådighed.

 

Udpluk af Aktivlovens § 13, stk.7:

Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte
deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejd, når
den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes….

Ankestyrelsen har prøvet på at samle reglerne sammen for at lave en slags samlet fremstilling. Papiret, du kan downloade, er ret uklart. Men sygdom, der ikke kan modbevises, er en rimelig grund

socpraksismodenotat-om-om-sanktioner-for-udeblivelse-fra-tilbud-eller-samtale-efter-aktivloven-uge-25-2019

“Sygeopfølgning”

 

Har du  pligt til at møde op på jobcentret, hvis du er syg?   Udgangspunktet er samme bestemmelser, som lige er nævnt ovenfor.
Kommunerne har det med at se bort fra sygemeldinger ved jobcentersamtaler. Men det holder som udgangspunkt  ikke.

Ankestyrelsen har prøvet på at samle reglerne sammen for at lave en slags samlet fremstilling. Papiret, du kan downloade fra linket ovenfor, er ret uklart.
Men sygdom, der ikke kan modbevises, er en rimelig grund til ikke at møde op i Jobcentret eller til Rehabiliteringsteamet.

Hvis du er syg,  er der tendens til, at kommunen sanktionerer sygemeldte, der udebliver fra samtale med sagsbehandleren eller tilsvarende. Men de fleste sager for Ankestyrelsen resulterer i, at borgeren får medhold. Men det er der ikke hjemmel til.

I princippet er sygdom gyldig grund til udeblivelse. Det er den samme regel, der gælder som udeblivelse fra andet arbejde.  Så hvis du melder dig syg med influenza, så er det en gyldig grund til ikke at møde op.

Aktivitetsparate er i reglen syge

Det er ubegribeligt, at der ikke kan laves forståelige regler på dette område.
Kommunerne skal jo skaffe fremdrift i retning enten i retning af førtidspension, fleksjob eller arbejde.

Den almindelige lidelse – fx. gigt – kan jo være relevant som sygemelding både akut og i almindelighed.

Når du som borger kan bruge sygemeldingskortet, så risikerer du at modarbejde din egen sags fremdrift.

Derfor er det ikke nødvendigvis smart at holde sig væk, selv om man har en lidelse, som kan bruges som værn mod sanktion.

 

Jobcentrets Ofre vil være høringspart

Sorthvidt billede fra amerikansk slum
Fra Jacob A Riis “How the other half lives”

 

Pressemeddelelse:


Jobcentrets Ofre vil være høringspart

4. November 2019

* Jobcentrenes Ofre er først og fremmest Danmarks mest aktive Facebookgruppe med over 17.000 medlemmer. Jobcentrets Ofre er også en forening, hvis formand er Kim Madsen. I denne sag kan henvendelse rettes til undertegnede. (Mikael Hertig)

Jobcentrenes Ofre: Vi vil gerne være høringspart

Jobcentrenes Ofre foreslog på et møde mandag 4. november beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at organisationen bliver anerkendt som høringspart indenfor beskæftigelses- og ydelsesområdet.

Jobcentrenes Ofre består dels af en Facebookgruppe på over 17.000 medlemmer, dels af en forening. Formanden er Kim Madsen.

“I dansk politik er det tilsyneladende sådan, at jo mere socialt udsat en del af befolkningen er, des mindre bliver den selv taget med på råd. Når det handler om prostituerede, så underkendes deres egne talskvinder. Når det handler om kontanthjælpsmodtagere, bliver vi heller ikke spurgt,” siger Kim Madsen.

Han anbefaler derfor Beskæftigelsesministeren, at Foreningen Jobcentrenes Ofre bliver anerkendt som høringspart. “Kendskab til de vilkår, vi lider med og lever under, bør være et væsentligt bidrag til de kommende års genopretning på dette område” , siger Kim Madsen

Jobcentrets Ofre foreslår Uafhængigt statsligt rådgivningsorgan

af Mikael Hertig

Kommunerne befinder sig i en klemme mellem serviceloft og budgetrammer på den ene side og lovbundne udgifter (= udgifter, der skal afholdes på den anden side) De foretrækker at komme igennem budgetårene ustraffet. Prisen er de borgere, der i strid med loven ikke får tildelt fleksjob eller førtidspension.

På mødet med Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard foreslog Jobcentrenes Ofre oprettelsen af et statsligt juridisk vejledningsorgan.

 

 

Fra Jacob Riis. Slum
Fra Jacob A Riis
Fra: How the Other Half lives

Pressemeddelelse:


Statsligt rådgivningsorgan skal hjælpe kontanthjælpsmodtagere

4. November 2019

Rusten jerndør ved Tirpitz-museet, Blåvand
Bunkerdør MH Foto: Kommer vi til en låst og armeret dør?  Det håber vi ikke…

 

Dette er et forslag, fremsat af Jobcentrets Ofre

* Jobcentrets Ofre er først og fremmest Danmarks mest aktive Facebookgruppe med over 17.000 medlemmer. Jobcentrets Ofre er også en forening, hvis formand er Kim Madsen. I denne sag kan henvendelse rettes til undertegnede.

Jobcentrets Ofre: Der er brug for uafhængig juridisk rådgivning til borgerne

Foto af æbler på havebord
Æbler på et havebord

Jobcentrets Ofre foreslog på et møde mandag 4. november beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at der oprettes et uafhængigt rådgivningsorgan på beskæftigelsesområdet. Borgere, der har brug for det, skal forlods kunne henvende sig til beskæftigelsestjenesten (eller hvad navnet bliver) for at kunne kende deres retsstilling i forhold til emner om dagpenge, kontanthjælp, fleksjob og førtidspension etc. Vejledningen skal være uafhængig.
Samtidig foreslår Jobcentrets Ofre, at det nye organ tilbyder uddannelse af partsrepræsentanter og bisiddere.

Skiftende regeringer har ved at sætte servicerammer for lovbundne udgifter tvunget kommunerne til ikke at overholde speciallovgivningen med hensyn til fx tildeling af førtidspension. Der blev i 2013-15 i budgetloven lagt et loft over, hvor mange personer kommunen måtte tildele førtidspension. Dertil kommer, at der helt uhørt er indført præmie via udligningsloven for imod saglige hensyn at fastholde borgere, der skulle have haft førtidspension, på kontanthjælp. ’

Den situation er i princippet fastholdt. Resultatet er, at det ikke er muligt at få upartisk og saglig juridisk vejledning på beskæftigelsesområdet. Som det er i dag, er der en del frivillige, der yder bistand, så godt de kan. De har behov dels for rådgivning og eventuel supervision, dels for uddannelse.

De mange omgørelsesprocenter og hjemvisninger fra Ankestyrelsen til kommunerne demonstrerer, at det er vanskeligt for kommunerne at leve op til retssikkerhedskrav og budgetkrav på samme tid.

 

 


Uddybning

Uafhængig vejledning og uddannelse af frivillige
Beskæftigelsesområdet

November 2019

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesministeriet.

København K

Sønderborg, 3. november 2019

En uafhængig juridisk vejledning

Der er behov for en statsfinansieret uafhængig juridisk vejledning på beskæftigelsesområdet i stil med DUKH.

Behovet er opstået, efter at der er blevet lagt lofter over kommunernes adgang til at afholde lovbundne udgifter. Med serviceloftet og senere, mere avancerede styringsmodeller blev Jobcentrene sat i en klemme mellem udgifterne tildelingerne af førtidspension (eller fleksjob) på den ene side og de lovbundne krav til at tildele ydelserne efter et sagligt skøn. Skismaet mellem økonomiske og juridisk-saglige hensyn har ført til, at kommunen fungerer som modpart mere end som en styret af kravet om saglighed, når en borger søger juridisk vejledning med hensyn til den ret omfattende og detaljerede styring på beskæftigelsesområdet.

Jobcentrets Ofre foreslår derfor, at der etableres en statslig, uafhængig konsulentinstitution, som borgere med interesse for juridiske og praktiske emner indenfor beskæftigelsesområdet kan henvende sig til, enten ved fremmøde, telefonisk eller pr. mail. Borgeren behøver ikke have en sag på det tidspunkt, hvor vedkommende henvender sig. Målet er at højne og reducere klagekvaliteten og på den måde lette sagsbehandlingen i kommunerne.

De partsrepræsentanter, der hjælper borgerne i Jobcentrets Ofre, fungerer efter bedste evne som juridiske vejledere, der med det kendskab til lovgivningen, som de kan tilbyde, også frasorterer de ønsker om klager, der ikke er i nærheden af at kunne opnå medhold. Men pt. er der ingen uddannelse, hverken i almindelig forvaltningsret eller i speciallovgivningen. Der er heller ingen supervision imellem os. Det kan under disse omstændigheder ikke undgås, at kvaliteten af vores indsats har et forbedringspotentiale.

Det foreslås, at institutionen i lighed med DUKH lovfæstes via finanslovsmidler og en bestemmelse i lovgivningen. Indtil da kan der iværksættes et forsøg for aktstøttemidler.

Venlig hilsen

Jobcentrets Ofre

Mikael Hertig

Bilag 1

Fra Jacob Riis. Slum
Fra Jacob A Riis
Fra: How the Other Half lives

§ xx “En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning, vejledning og uddannelse af frivillige om alle borgerrettede forhold indenfor Beskæftigelsesministerens område samt de ydelser, der også er rettet mod kontanthjælpsmodtagere mfl. indenfor andre ministerområder. “

Bemærkninger til forslaget:

Den uvildige konsulentfunktion etableres som et rådgivende og uddannense organ Formålet er at bidrage til at styrke retssikkerheden for borgerne ved at yde forlods eller løbende rådgivning og vejledning og generelt at bidrage med oplysninger om udviklingen på beskæftigelsesområdet. Den primære målgruppe for konsulentordningen er Jobcentrets brugere, deres pårørende og partsrepræsentanter/bisiddere, der frit kan rette henvendelse om vejledning.

Konsulentfunktionens arbejdsopgaver består i:

at

– vejlede om sagsgange for at få kontakt med den rette instans og opnå den rette støtte,
– yde støtte og medvirke til koordinering i sager, der kan eller ville kunne give vanskeligheder med henblik på, at den bedst mulige løsning opnås,
vejlede om kontanthjælp, uddannelseshjælp, ansøgninger om førtidspension, ressourceforløb og fleksjob mv. ydelser, boligstøtte mv.
– oplyse om klagemuligheder og hjælpe med at udforme klager til offentlige myndigheder, herunder klager, der kan rejses i forhold til Ankestyrelse
n

Konsulentfunktionen kan – med samtykke fra borgeren – tage sager op, anmode om oplysninger hos relevante instanser og udtale sig til relevante instanser. Konsulentfunktionen skal samarbejde med eksisterende rådgivnings- og vidensfunktioner på området, og den skal opsamle og formidle erfaringer.

Det foreslås, at konsulentfunktionen oprettes med en regional struktur med 4 kontorer, der hvert omfatter et antal konsulenter med sekretærbistand. Ordningen oprettes med en lederstilling, og indtil xx konsulentstillinger.   Konsulentfunktionen forestår uddannelse af frivillige partsrepræsentanter.

·Konsulentordningen forudsættes oprettet som en selvejende institution med en bestyrelse, og ordningen vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale parter og repræsentanter fra brugerorganisationerne på området. Staten foreslås at afholde udgiften til konsulentfunktionen, jf. forslag til § xxx stk. x.”

Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion

Her kommer den pt.( 6. oktober ) gældende Bekendtgørelse om brugen af Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion

 

Philtrums logo et paragraftegn
Paragraf

Det har virkelig betydning for sager, fx. om fleksjob og førtidspension.
I heldigste fald bruger man Sundhedskoordinator konstruktivt som modvægt i de situationer, hvor kommunens medarbejdere selv  leger doktor,

Bekendtgørelsen står lige under loven. Den gælder forud for vejledninger og afgørelser fra Ankestyrelsen. Den kan påkaldes direkte.

 

 

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

I medfør af § 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret ved lov nr. 625 af 8. juni 2016 og lov nr. 495 af 1. maj 2019, og § 19, stk. 5, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, fastsættes efter bemyndigelse og efter forhandling med sundheds- og ældreministeren:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse fastlægger rammerne for kommuners og regioners aftale om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion til kommunerne i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension og i løbende sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, samt i sager om førtidspension, hvor kommunen behandler sagen uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 17, stk. 4, og § 18, stk. 2, i lov om social pension. Herudover fastlægger bekendtgørelsen rammerne for sundhedskoordinatorfunktionen samt indholdet i lægeattest fra klinisk funktion.

Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter herudover krav til organiseringen, tilrettelæggelsen af og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning i de i stk. 1 nævnte sager.

Stk. 3. I de sager, der er nævnt i stk. 1, kan kommunen alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge. Herudover kan kommunen, jf. dog § 3, stk. 2, alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funktion, jf. § 15, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og § 19, stk. 2, i lov om social pension.

Stk. 4. Ved løbende sager forstås sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, modtager førtidspension eller modtager sygedagpenge og er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning som led i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet. Det kan eksempelvis være i sager, hvor der er opstået ændringer i borgerens situation og helbredsforhold, herunder sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3 og jobafklaringsforløb, hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning til vurdering af, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. henholdsvis § 7 i lov om sygedagpenge og § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Rekvirering af status og vurdering fra psykolog skal følge de samme regler, som gælder for lægeattester, jf. § 15, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og § 19, stk. 2, i lov om social pension. Kommunen kan alene rekvirere en vurdering fra psykolog som en speciallægeattest fra regionens kliniske funktion. Kommunen og regionen kan indgå aftale om rekvirering af status fra psykolog, jf. § 3, stk. 2.

§ 2. Ved sundhedsfaglig rådgivning forstås den rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse, jf. bekendtgørelsens kapitel 3, som en sundhedskoordinator fra klinisk funktion yder på baggrund af sagens oplysninger i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i løbende sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension samt i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. Sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3 ydes altid af en sundhedskoordinator.

Stk. 2. Ved sundhedsfaglig vurdering forstås den vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse, jf. bekendtgørelsens kapitel 4, som klinisk funktion yder i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension samt i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. Klinisk funktion afgiver den sundhedsfaglige vurdering i form af en speciallægeattest på baggrund af en konsultation med borgeren.

§ 3. Den rekvirering og videregivelse af personoplysninger og helbredsoplysninger, der er nævnt i denne bekendtgørelse, skal ske under iagttagelse af de regler, der findes om udveksling af oplysninger i sundhedslovgivningen, forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder reglerne om samtykke fra borgeren.

Stk. 2. Kommunen og regionen kan aftale, at kommunen på vegne af klinisk funktion kan rekvirere journaloplysninger og statusattest fra sygehus eller speciallæge samt status fra psykolog i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at supplere borgerens praktiserende læges oplysninger som følge af, at borgeren er i aktuel behandling eller forløb, som den praktiserende læge ikke har fyldestgørende oplysninger om.

Kapitel 2

Ydelser fra klinisk funktion

§ 4. Klinisk funktion skal levere følgende ydelser til kommunen:

1) Sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i rehabiliteringsteamet og til sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension og i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

2) Udtalelse fra sundhedskoordinator i sager om førtidspension, hvor kommunen behandler sagen uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, i lov om social pension.

3) Vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles eller er under behandling i rehabiliteringsteamet, vurdering i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension samt vurdering i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Den sundhedsfaglige behandling af borgeren, herunder i almen praksis, sker som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen.

Kapitel 3

Sundhedskoordinatorfunktionens opgaver

§ 5. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i de sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. I de sager om jobafklaringsforløb, hvor rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal tilbydes et nyt jobafklaringsforløb, skal sundhedskoordinator endvidere bidrage med sundhedsfaglig rådgivning i forhold til, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Stk. 2. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen.

§ 6. Sundhedskoordinator skal yde kommunen sundhedsfaglig rådgivning, jf. § 5, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, hvis kommunen anmoder herom.

Stk. 2. Anbefaler sundhedskoordinator som led i den sundhedsfaglige rådgivning, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, skal anbefalingen være begrundet og indeholde konkrete forslag. På baggrund af sundhedskoordinators anbefaling, beslutter kommunen, om sundhedskoordinators anbefaling skal følges, eller om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet på baggrund af de sundhedsfaglige oplysninger, der allerede findes i sagen.

§ 7. Forud for mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Sundhedskoordinatorens forberedelse sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger, der foreligger hos kommunen, herunder lægeattester m.v.

Stk. 2. Under behandling af sager på møde i rehabiliteringsteamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og indgår sammen med de øvrige medlemmer af teamet i dialogen med borgeren om borgerens muligheder for at arbejde og uddanne sig, jf. § 11, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

§ 8. Sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning i sagen indgår i rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen på baggrund af de oplysninger, der kommer frem under mødet i rehabiliteringsteamet, bør belyses yderligere, inden teamet afgiver en indstilling, kan sundhedskoordinatoren anbefale teamet, at indstilling fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen.

§ 9. Anbefaler sundhedskoordinator som led i den sundhedsfaglige rådgivning, at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for at få taget stilling til, om der skal iværksættes yderligere undersøgelse eller behandling, og følger kommunen anbefalingen, skal sundhedskoordinatoren under iagttagelse af § 4, stk. 2, orientere den praktiserende læge om baggrunden for sundhedskoordinatorens anbefaling.

Sundhedskoordinatorfunktionen i åbenbare sager om førtidspension

§ 10. Det er sundhedskoordinatorens opgave at udarbejde en udtalelse i sager om førtidspension, når kommunen overvejer at behandle sagen uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet som følge af, at kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen ikke vedrører en person, der er terminalt syg, jf. § 18, stk. 2, i lov om social pension.

Stk. 2. Udtalelsen fra sundhedskoordinator skal være skriftlig og indeholde en sundhedsfaglig vurdering af, om det ud fra sagens oplysninger må anses for at være helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres.

Stk. 3. Sundhedskoordinator udarbejder udtalelsen på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger, der foreligger hos kommunen, herunder lægeattester m.v. Sundhedskoordinator kan til brug for udtalelsen endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med borgeren og dennes sagsbehandler efter forudgående aftale med kommunen.

Stk. 4. Som en service for kommuner og regioner stiller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en skabelon til rådighed til brug for sundhedskoordinators udtalelse. Skabelonen findes på www.star.dk.

Sundhedskoordinatorfunktionen i løbende sager

§ 11. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i løbende sager.

Stk. 2. Sundhedskoordinatorens rådgivning kan bl.a. bestå i:

1) rådgivning om mulighederne for, at en borger kan fortsætte i et ressourceforløb eller et fleksjob,

2) rådgivning om mulighederne for, at en borger kan fortsætte i et jobafklaringsforløb, herunder om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,

3) rådgivning i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge om muligheder for at genoptage arbejdet helt eller delvis, herunder om en borger fortsat er uarbejdsdygtig,

4) anbefaling om, at borgerens helbredsforhold i forhold til at kunne arbejde vurderes i klinisk funktion, eller

5) anbefaling om, at borgeren skal opfordres til at opsøge den praktiserende læge for udredning eller behandling efter de almindelige regler i sundhedslovgivningen.

Stk. 3. I sager om jobafklaringsforløb skal sundhedskoordinatoren afholde en samtale med borgeren om borgerens muligheder for at udvikle arbejdsevnen, når der er risiko for, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, jf. § 68 e, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Den sundhedsfaglige rådgivning i løbende sager indeholder således ikke en rådgivning om, hvilken forsørgelsesydelse borgeren har ret til.

Stk. 5. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke efter behov drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen.

Stk. 6. Sundhedskoordinatorens rådgivning sker i form af en udtalelse til brug for sagen.

Øvrigt om sundhedskoordinatorfunktionen

§ 12. Sundhedskoordinatoren kan ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel. Sundhedskoordinatoren kan således ikke ændre eller stille nye diagnoser, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel.

Stk. 2. Den sundhedskoordinator, der yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel, kan ikke yde sundhedsfaglig rådgivning i en sag, hvis sundhedskoordinatoren er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsenet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i sundhedsvæsenet i forhold til borgeren.

Kapitel 4

Vurdering i klinisk funktion af borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse

§ 13. Kommunen kan anmode klinisk funktion om vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til mulighederne for arbejde eller uddannelse i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og sager om førtidspension samt i løbende sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Klinisk funktion afgiver vurderingen i form af en speciallægeattest på baggrund af de oplysninger, klinisk funktion har modtaget fra kommunen i forbindelse med kommunens anmodning samt en konsultation med borgeren. Som led i vurderingen kan klinisk funktion i særlige tilfælde foretage billeddiagnostik, blodprøver eller funktionsundersøgelser, når det er nødvendigt for vurderingen af borgerens helbredsforhold. Sundhedsfaglig behandling af borgeren sker efter reglerne i sundhedslovgivningen, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. Vurderingen i klinisk funktion kan alene varetages af den samme person, der har varetaget sundhedskoordinatorfunktionen i borgerens sag, hvis borgeren er indforstået hermed.

Stk. 4. Der er udarbejdet en landsdækkende lægeattestløsning efter forhandling mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, KL og Lægeforeningens Attestudvalg. Kommunen afholder udgifterne til lægeattester.

Kapitel 5

Speciallægeattest fra klinisk funktion

§ 14. Speciallægeattester fra klinisk funktion vedrørende vurderingen, der er nævnt § 13, skal med udgangspunkt i kommunens konkrete anmodning indeholde en vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse med oplysninger om resultatet af den objektive undersøgelse, herunder med oplysninger om:

1) borgerens funktionsevne og helbredsforhold,

2) borgerens og lægens vurdering af helbredsforholdenes betydning for funktionsevnen, og

3) evt. andre forhold, der kan have betydning for arbejde eller uddannelse.

Stk. 2. Hvis resultatet af klinisk funktions vurdering er, at der er behov for yderligere vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde, skal lægeattesten indeholde en beskrivelse af, hvilke yderligere vurderinger der skal foretages for, at borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse kan afklares. I speciallægeattesten angives pris og tidsramme for den yderligere vurdering.

Stk. 3. Hvis kommunen anmoder klinisk funktion om yderligere vurderinger, der skal foretages af en eller flere speciallæger, skal speciallægeattesten fra klinisk funktion ud over punkterne i stk. 1, indeholde en samlet vurdering af borgerens muligheder for arbejde og uddannelse på baggrund af de yderligere vurderinger.

Stk. 4. Kommunen og regionen kan aftale en anden fremgangsmåde end den i stk. 2 og 3 beskrevne. Klinisk funktion skal dog altid afgive en samlet vurdering, hvis der er foretaget flere vurderinger af den samme person som led i at afdække borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse.

§ 15. Når det er relevant i den enkelte sag for at kunne udarbejde speciallægeattesten, skal klinisk funktion rekvirere journaloplysninger fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger og evt. drøfte oplysningerne med den ansvarlige læge.

Stk. 2. Borgerens praktiserende læge skal have kopi af speciallægeattesten samtidig med, at speciallægeattesten afgives til kommunen.

Kapitel 6

Samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen

§ 16. Regionen og kommunen skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen.

Stk. 2. Samarbejdsaftalen skal indeholde aftale om følgende:

1) Det forventede årlige antal sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder de sager om førtidspension, som kommunen kan vælge at behandle uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 17, stk. 4, og § 18, stk. 2, i lov om social pension.

2) Vilkår for sundhedskoordinatorfunktionens faglige baggrund. Regionen og kommunen kan aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise.

3) Øvrige vilkår for sundhedskoordinatorfunktionen, herunder mødetider i rehabiliteringsteamet, aftale om rådgivning i løbende sager, mødedage i kommunen etc.

4) Pris og afregning for rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen.

5) Frister for levering af rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder for sundhedskoordinatorfunktionens ydelser.

6) Aftaleperiode og genforhandling af aftalen.

Stk. 3. Kommunen og regionen kan vælge at lade aftalen omfatte andre ydelser end nævnt i § 4, stk. 1.

Stk. 4. Regionen og kommunen kan supplere aftalen med ydelser fra klinisk funktion til kommunen i sager om kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering. Vilkårene for supplerende ydelser omfattes ikke af denne bekendtgørelse, men aftales mellem regionen og kommunen.

Prisfastsættelse og afregning

§ 17. Kommunen og regionen aftaler prisen for sundhedskoordinatorfunktionen i samarbejdsaftalen.

Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, fastsættes den årlige pris for sundhedskoordinatorfunktionen på baggrund af det forventede årlige antal sager, som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 1, og gennemsnitsprisen pr. årsværk for sundhedskoordinatorfunktionen med overhead, jf. bilag 1. Prisen dækker sundhedskoordinatorfunktionens samlede opgaver efter kapitel 3.

Stk. 3. Gennemsnitsprisen pr. årsværk for sundhedskoordinatorfunktionen baseres på lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Hvis sundhedskoordinatorfunktionen varetages af flere forskellige faggrupper, udregnes prisen efter fordelingen af faggrupper. Priserne reguleres årligt med lønudviklingen.

Stk. 4. Fastsættes prisen efter stk. 2 og 3, skal kommunen og regionen fastsætte en reguleringsmekanisme, således at der løbende sker overvågning af, om der sker afvigelser i forhold til det skønnede antal sager m.v.

§ 18. Kommunen og regionen aftaler prisen for lægeattester fra klinisk funktion.

Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, forpligtes regionen til at levere vurderingen fra klinisk funktion efter § 13 til en gennemsnitspris på op til 14.000 kr. pr. sag (2011-niveau), jf. bilag 1. Prisen er inklusiv lægeattester, der er rekvireret uden for klinisk funktion. Beløbet reguleres med den årlige prisudvikling på lægeattester.

§ 19. Kommunen og regionen aftaler vilkår for afregning af ydelserne fra klinisk funktion.

Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, betaler kommunen for sundhedskoordinatorfunktionen månedsvis bagud.

Stk. 3. Hvis ikke andet er aftalt, betaler kommunen for lægeattesten fra klinisk funktion senest 14 dage efter, at regningen er modtaget i kommunen. Det er en forudsætning, at regionen mindst 2 uger forinden har udsendt en faktura.

Frister for regionens ydelser

§ 20. Kommunen og regionen aftaler frister for regionens levering af ydelser til kommunen.

§ 21. Hvis ikke andet er aftalt, stiller regionen sundhedskoordinator til rådighed for møde i rehabiliteringsteamet senest 14 dage fra, at sagen modtages i regionen.

Stk. 2. Med sagen forstås rehabiliteringsplanens forberedende del med alle relevante bilag, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Stk. 3. Regionen stiller sundhedskoordinator til rådighed hurtigst muligt i sager, hvor borgerens arbejdsevne er væsentligt nedsat, jf. § 16, stk. 3, nr. 2, i lov om social pension, og det er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres, og hvor en afgørelse om tilkendelse af førtidspension er hastende, eksempelvis for borgere i terminalfasen.

§ 22. Hvis ikke andet er aftalt i løbende sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, leverer sundhedskoordinator en udtalelse i sagen senest 14 dage fra sagen modtages i regionen. Der aftales dog en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at udtalelsen ikke kan afgives inden for fristen.

§ 23. Hvis ikke andet er aftalt, leverer regionen lægeattester senest 14 dage efter konsultation og senest 30 dage efter, at regionen har modtaget anmodningen fra kommunen. Der aftales dog en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at det ikke er muligt at levere lægeattesten inden for fristen.

§ 24. Fristerne i §§ 21-23 forudsætter, at kommunen sender sagen elektronisk til den af regionen bestemte postkasse.

Aftaleperiode m.v.

§ 25. Kommunen og regionen aftaler aftaleperiode, opsigelsesvarsel m.v.

Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, kan aftalen opsiges med 9 måneders varsel.

Stk. 3. Kommunen har ret til at få en ny sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1092 af 3. august 2016 om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. ophæves.

Styrelsesn for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 27. august 2019

Maria Schack Vindum

/ Jakob Heltoft


Bilag 1

Rammer for betaling for sundhedskoordinatorfunktionen og lægeattest fra klinisk funktion

Sundhedskoordinatorfunktionen:

Hvis ikke andet er aftalt, afregnes der for regionens ydelse til kommunen på følgende vis

_

Prisen baseres på lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Hvis sundhedskoordinatorfunktionen varetages af flere forskellige faggrupper eller stillingsbetegnelser, udregnes prisen efter fordelingen af disse. Priserne reguleres årligt med lønudviklingen.

Det er beregningsteknisk antaget:

– at sundhedskoordinatoren har 202 årlige arbejdsdage svarende til den almindelige arbejdsnorm på det danske arbejdsmarked,

– at sundhedskoordinatoren behandler i snit 3 nyvisiterede sager pr. arbejdsdag. Med antallet af sager tages højde for, at sundhedskoordinatoren foruden sagsbehandling skal bruge tid på forberedelse, konferencer, kontakt til praktiserende læge, tid til interne konferencer m.v. i klinisk funktion m.v.,

– at prisen er inklusiv sundhedskoordinatorens rådgivning i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet (inklusiv evt. indhentning af oplysninger fra behandlende instanser) samt rådgivning i løbende sager

Lægeattest fra klinisk funktion:

Hvis ikke andet er aftalt, gælder der følgende priser:

– Prisen for vurdering fra klinisk funktioner i gennemsnit pr. sag max. 14.000 kr.1) inklusiv alle nødvendige lægeattester vedr. den enkelte borger, herunder eksternt indhentede lægeattester.

– Ovenstående maksimale gennemsnitlige pris er beregnet under forudsætning af, at 30 pct. af de sager, hvor der tilkendes ressourceforløb og 10 pct. af de sager, hvor der tilkendes fleksjob, henvises til vurdering i klinisk funktion. Regionerne forpligtes således til at levere rådgivning og vurdering fra klinisk funktion til en gennemsnitspris på op til 14.000 kr. pr. sag. Det vil sige inklusiv alle nødvendige vurderinger og eventuelle speciallægeattester vedrørende den enkelte borger.