Jobcenter: Hvordan tørrer du dig i numsen?

Fotor af Mikael Hertig, der læser i en bog
Mikael Hertig 2017
GNU GPL Licens

af Mikael Hertig

 

Statue - siddende figur - renses ved numsen med trykluftsrenser
Sådan?

En opvisning i kritisabel sagsbehandling

En borger på ressourceforløb bliver bedt om overfor tre medarbejdere i Jobcentret og sin mor, der er bisidder, at demonstrere,  hvordan han tørrer sig i numsen. Der er efter det oplyste tale om et møde før et påtænkt møde for rehabiliteringsteamet. DR’s hjemmeside har omtalt sagen her.

Borgeren har bekræftet, at han har sendt et brev til sin borgmester, hvor han klager over forløbet. Borgmesteren har så efterfølgende bedt en ledende embedsmand om at svare. embedsmanden støtter så fremgangsmåden.

Jeg har været i kontakt med den pågældende, der bekræfter DR’s sagsfremstillingen fra hoved til hale.

Nedgørende og uværdigt – i strid med  god forvaltningsskik?

Borgeren skal altid og undtagelsesløst behandles som en værdig medborger. Har nogen i forvaltningen mistanke om kriminelle forhold,  må sagen henvises til politiet. Sagsbehandleren skal være fuldt ud klar over, at det er en medborgers liv og velfærd, hun har i sine hænder. Det handler om “god forvaltningsskik”. Det har Ombudsmanden skrevet om.

Statue - siddende figur - renses ved numsen med trykluftsrenser
Sådan?

.

I Jobcentersammenhæng er borgeren altid ansøger og kommunen altid tildeler, der forvalter efter loven. Det er selvfølgelig et skævt magtforhold. Ingen kan under de omstændigheder forlange, at sagsbehandleren skal lade, som om vedkommende er borgerens bedste ven, tværtimod.  Derfor er den høflige distance uden girafsprog den eneste farbare mulighed.

Tilfældet her overskrider enhver grænse for den elskværdige og høflige adfærd, man må forvente sig af en sagsbehandler i Jobcentret. I en kommende klage bør dette indgå som et væsentligt og selvstændigt element.

 

 

Sagen er formentlig allerede oplyst?

Hvis der allerede foreligger lægeerklæringer og funktionsevnebeskrivelse i sagen, må borgerens helbredsforhold  allerede fremgå af de eksisterende dokumenter.

“Af officialprincippet kan udledes det temmelig indlysende, at afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger.Omvendt er der ingen grund til at foretage yderligere oplysninger, når de nødvendige oplysninger foreligger. Er det på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet klart, at en. grundlæggende betingelse for at imødekomme en ansøgning ikke er opfyldt, vil myndigheden kunne afslutte sin undersøgelse og træffe afgørelse.
En unødvedndig udstrækning af en undersøgelses omfang kan efter omstænsdighederne være i strid med grundsætningen om at forvaltningen udelukkende skal varetage saglige formål.
(Jan Larsen i GAMMELTOFT-HANSEN mfl. 2003, 452).

Hvis kommunen i dette tilfælde  – det er set før – prøver at varetage andre hensyn, her for eksempel sparehensyn, så er det usagligt. Det kaldes også magtfordrejning, og hvis det er for at spare penge, kan man kalde det finansiel magtfordrejning. Det kan som regel medføre en påtale. I sager, hvor der burde have været truffet en afgørelse på et tidligere tidspunkt, kan der indenfor forvaltningen rejses sig om udbetaling med tilbagevirkende kraft.

Ombudsmanden har skrevet en vejledning om Oplysningsprincippet. Den kan du læse her.

Borgmesteren svarer ikke selv

Borgmesteren er kommunens øverste embedsmand. Når han beder en embedsmand under sig om at svare i stedet for sig selv, kan det ligne et forsøg på at dække sig ind. Det følger den normale kommandovej, at chefen for Jobcentret står inde for de beslutninger, der træffes der – overfor udvalget og borgmesteren.
Vi må gå ud fra, at chefen følger de anvisninger, beskæftigelsesudvalget i kommunen har givet til hende eller ham.

Men embedsmanden bliver af borgmesteren tvunget til at svare på sine vegne. Kommer der så senere kritik, kan det ligne et forsøg på at dække sig ind.  Det er ikke nogen hensigtsmæssig fremgangsmåde. I forhold til god forvaltningsskik  er det måske ikke helt afgørende, men kritisabelt.  Tag dog ansvaret selv,  borgmester.

Men svaret gennem pressen må betragtes som nok til, at sagen indbringes for Ankestyrelsen i dens nuværende form. Klagen går igennem kommunen, som selv skal fremsende samtlige sagens dokumenter til Ankestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Medarbejderne oversk(r)ider deres kompetence (sagsbehandleren leger doktor)

Vi har efterhånden vænnet os til, at sagsbehandleren leger doktor. Men om en borger har smerter i forbindelse med hverdagens kropslige funktioner, om vedkommende skal have hjælp til sådant, har ikke noget med jobcentrets egne medarbejderes sagsbehandling at gøre.
Der er to veje ind til bedømmelsen af – som medarbejderne mistænker borgeren her for: Den medicinske: Har han smerter eller ej – spørgsmålet kan ikke afgøres af medarbejderne gennem øvelser og demonstrationer.  Når man som her er ved afslutningen af et ressourceforløb, så foreligger den fornødne dokumentation allerede, og den kan en kommunal sagsbehandler ikke underløbe, uanset hvor mange timer vedkommende har spildt på kurser som Vibeke Manniche’s.  Den anden mulighed er funktionsevnevurdering (FUV), der som regel foretages af en specialist. FUV går ud på at etablere en helhedsvurdering af, hvad borgeren kan i hverdagen. Den kan sagsbehandleren ikke sidde og lave over bordet.

 

 

 

 

 

Oplysning Borgerens medvirken

 

Philtrums logo et paragraftegn
Paragraf

https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/artikel-kommunen-kan-ikke-afsla-eller-Astoppe-hjaelp-kun-fordi-en-borger-ikke-har-medvirket-til-sagens-oplysning

 

Artikel: Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket til sagens oplysning

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om borgerens manglende medvirken har betydning for borgerens hjælp og støtte.

Af fuldmægtig Sanne Bolwig Colding

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 6, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter december 2018.

Ankestyrelsen har behandlet flere sager, hvor kommunen har stoppet hjælp, fordi borgeren ikke har medvirket til at oplyse sagen. Manglende medvirken er dog ikke i sig selv en grund til at stoppe eller afslå hjælp. Hvis en borger ikke deltager i arbejdet med at oplyse sagen, skal kommunen altid lave en konkret vurdering af, om det har betydning for borgerens hjælp og støtte.

Kommunen skal oplyse sagen strækkeligt til at kunne afgøre sager efter serviceloven. Det er derfor som hovedregel kommunens ansvar, at alle nødvendige oplysninger er til stede. Kommunen skal altid overveje, om der er tale om oplysninger, som kan indhentes uden borgerens samtykke fra andre offentlige myndigheder.

Frivilligt for borgeren

Kommunen kan anmode borgeren om at medvirke til at få de nødvendige oplysninger frem, men det er frivilligt for borgeren. Kommunen skal derfor respektere, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke. Det gælder også, selvom kommunen skønner, at det vil være til borgerens fordel, at kommunen får de ønskede oplysninger.

Borgere, der allerede får hjælp, har dog pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Sagen må afgøres på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning, enten fordi borgeren

  • ikke ønsker at komme med oplysninger
  • ikke vil medvirke til en undersøgelse
  • ikke vil give kommunen samtykke til at indhente oplysninger.

Konsekvensen for borgeren

Kommunen skal – skriftligt – gøre borgeren opmærksom på, hvilken konsekvens det har ikke at medvirke; at sagen bliver afgjort på baggrund af de foreliggende oplysninger. For at kommunen kan tillægge det betydning, at borgeren ikke har medvirket, skal de manglende oplysninger være relevante i forhold til den hjælp, kommunen skal tage stilling til. Kommunen må heller ikke have adgang til aktuelle oplysninger fra tidligere afgørelser.

Konsekvensen af den manglende medvirken vil afhænge af, hvilke oplysninger, der mangler. Det har også betydning, hvilken form for hjælp, der er tale om. Drejer det sig for eksempel om oplysninger om helbredsforhold, som er afgørende for, om hjælpen kan bevilges, kan resultatet være et afslag.

Den manglende medvirken kan medføre, at kommunen ikke har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borgeren kan få den ansøgte hjælp, eller om borgeren forsat er berettiget til samme hjælp.

Ikke nok til at give afslag

Når kommunen afgør en sag på det foreliggende grundlag, skal den undersøge, om det er muligt at genbruge oplysninger fra den oprindelige bevilling eller fra tidligere opfølgninger.

Kommunen kan derfor ikke give afslag på den ansøgte hjælp eller stoppe en allerede bevilget hjælp kun med henvisning til, at borgeren ikke har medvirket til sagens oplysning. Kommunen skal konkret vurdere, hvilke konsekvenser borgerens manglende medvirken skal have, og vurderingen skal inddrage, om kommunen allerede har relevante og aktuelle oplysninger.

Borgerens manglende medvirken kan skyldes forhold, der i sig selv er udtryk for, at borgeren har behov for mere hjælp. Det skal kommunen også være opmærksom på.

Eksempel, sagen hjemvist

En borger er åbenlyst omfattet af personkredsen og har i mange år har fået dækket betydelige merudgifter.  Kommunen havde sendt et oplysningsskema til borgeren for at følge op, men borgeren reagerede ikke trods flere rykkere. Kommunen skrev til borgeren, at manglende medvirken kunne medføre, at borgeren ikke længere kunne få dækket sine merudgifter.

Borgeren er permanent lammet fra halsen og ned og har mange dårlige dage; det vidste kommunen godt.  Kommunen gav borgeren afslag på forsat dækning af merudgifter med henvisning til, at borgeren ikke medvirkede til sagens oplysning. Kommunen fandt, at borgeren ikke havde sandsynliggjort, at han havde nødvendige merudgifter.

Ankestyrelsen hjemviste sagen. Kommunen kunne ikke stoppe borgerens merudgifter kun med henvisning til, at borgeren ikke medvirkede til at oplyse sagen. Kommunen skulle konkret vurdere, hvilken konsekvens borgerens manglende medvirken havde, og i vurderingen inddrage, om den allerede havde relevante og aktuelle oplysninger fra den oprindelige bevilling eller den seneste opfølgning.

Kommunen skulle også være opmærksom på, om borgeren havde en rimelig grund til ikke at medvirke til at oplyse sagen, eller om borgerens manglende medvirken kunne skyldes forhold, der i sig selv kan være tegn på behov for hjælp efter den sociale lovgivning.

Lovhenvisninger

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven)

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

§ 11 a

Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

§ 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

§ 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om

…..

3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,

4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og

5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

 

Relevante principafgørelser

2-18:

Borgerens manglende samarbejde. Kommunen kan ikke uden videre lade et tilbud om hjælp eller støtte ophøre med henvisning til, at borgeren ikke samarbejder om at opfylde indsatsmålene i handleplanen. Kommunen skal forinden undersøge og forholde sig til, hvilken betydning borgerens nedsatte funktionsevne har i forhold til hans eller hendes evne til at samarbejde om indsatsmålene.

D-11-07:

En kommune kunne ikke standse sygedagpengeudbetalingen til en psykisk syg lønmodtager eller refusionen til dennes arbejdsgiver med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. Begrundelsen var at kommunen ikke fra lønmodtagerens læge og psykolog havde indhentet oplysninger til brug for en vurdering af, hvorvidt lønmodtagerens manglende medvirken havde en utvivlsom sammenhæng med dennes psykiske lidelse. Hvis dette havde været tilfældet, ville det have været en rimelig grund til den manglende medvirken.

A-9-08:

En kommune burde have sikret sig, at der var nogen til at hjælpe en 18-årig kontanthjælpsansøger, der var på specialskole, med at læse og besvare kommunens henvendelser. Ansøgeren havde fået afslag på kontanthjælp på grund af manglende aflevering af nødvendig dokumentation og manglende underskrifter på diverse dokumenter.