Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion

Her kommer den pt.( 6. oktober ) gældende Bekendtgørelse om brugen af Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion

 

Philtrums logo et paragraftegn
Paragraf

Det har virkelig betydning for sager, fx. om fleksjob og førtidspension.
I heldigste fald bruger man Sundhedskoordinator konstruktivt som modvægt i de situationer, hvor kommunens medarbejdere selv  leger doktor,

Bekendtgørelsen står lige under loven. Den gælder forud for vejledninger og afgørelser fra Ankestyrelsen. Den kan påkaldes direkte.

 

 

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

I medfør af § 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret ved lov nr. 625 af 8. juni 2016 og lov nr. 495 af 1. maj 2019, og § 19, stk. 5, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, fastsættes efter bemyndigelse og efter forhandling med sundheds- og ældreministeren:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse fastlægger rammerne for kommuners og regioners aftale om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion til kommunerne i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension og i løbende sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, samt i sager om førtidspension, hvor kommunen behandler sagen uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 17, stk. 4, og § 18, stk. 2, i lov om social pension. Herudover fastlægger bekendtgørelsen rammerne for sundhedskoordinatorfunktionen samt indholdet i lægeattest fra klinisk funktion.

Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter herudover krav til organiseringen, tilrettelæggelsen af og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning i de i stk. 1 nævnte sager.

Stk. 3. I de sager, der er nævnt i stk. 1, kan kommunen alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge. Herudover kan kommunen, jf. dog § 3, stk. 2, alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funktion, jf. § 15, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og § 19, stk. 2, i lov om social pension.

Stk. 4. Ved løbende sager forstås sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, modtager førtidspension eller modtager sygedagpenge og er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning som led i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet. Det kan eksempelvis være i sager, hvor der er opstået ændringer i borgerens situation og helbredsforhold, herunder sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3 og jobafklaringsforløb, hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning til vurdering af, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. henholdsvis § 7 i lov om sygedagpenge og § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Rekvirering af status og vurdering fra psykolog skal følge de samme regler, som gælder for lægeattester, jf. § 15, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og § 19, stk. 2, i lov om social pension. Kommunen kan alene rekvirere en vurdering fra psykolog som en speciallægeattest fra regionens kliniske funktion. Kommunen og regionen kan indgå aftale om rekvirering af status fra psykolog, jf. § 3, stk. 2.

§ 2. Ved sundhedsfaglig rådgivning forstås den rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse, jf. bekendtgørelsens kapitel 3, som en sundhedskoordinator fra klinisk funktion yder på baggrund af sagens oplysninger i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i løbende sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension samt i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. Sundhedsfaglig rådgivning efter bekendtgørelsens kapitel 3 ydes altid af en sundhedskoordinator.

Stk. 2. Ved sundhedsfaglig vurdering forstås den vurdering af borgerens helbredsmæssige muligheder for arbejde eller uddannelse, jf. bekendtgørelsens kapitel 4, som klinisk funktion yder i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller modtager førtidspension samt i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. Klinisk funktion afgiver den sundhedsfaglige vurdering i form af en speciallægeattest på baggrund af en konsultation med borgeren.

§ 3. Den rekvirering og videregivelse af personoplysninger og helbredsoplysninger, der er nævnt i denne bekendtgørelse, skal ske under iagttagelse af de regler, der findes om udveksling af oplysninger i sundhedslovgivningen, forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder reglerne om samtykke fra borgeren.

Stk. 2. Kommunen og regionen kan aftale, at kommunen på vegne af klinisk funktion kan rekvirere journaloplysninger og statusattest fra sygehus eller speciallæge samt status fra psykolog i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at supplere borgerens praktiserende læges oplysninger som følge af, at borgeren er i aktuel behandling eller forløb, som den praktiserende læge ikke har fyldestgørende oplysninger om.

Kapitel 2

Ydelser fra klinisk funktion

§ 4. Klinisk funktion skal levere følgende ydelser til kommunen:

1) Sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i rehabiliteringsteamet og til sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension og i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

2) Udtalelse fra sundhedskoordinator i sager om førtidspension, hvor kommunen behandler sagen uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, i lov om social pension.

3) Vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles eller er under behandling i rehabiliteringsteamet, vurdering i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension samt vurdering i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Den sundhedsfaglige behandling af borgeren, herunder i almen praksis, sker som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen.

Kapitel 3

Sundhedskoordinatorfunktionens opgaver

§ 5. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i de sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. I de sager om jobafklaringsforløb, hvor rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal tilbydes et nyt jobafklaringsforløb, skal sundhedskoordinator endvidere bidrage med sundhedsfaglig rådgivning i forhold til, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Stk. 2. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen.

§ 6. Sundhedskoordinator skal yde kommunen sundhedsfaglig rådgivning, jf. § 5, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, hvis kommunen anmoder herom.

Stk. 2. Anbefaler sundhedskoordinator som led i den sundhedsfaglige rådgivning, at sagens sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, skal anbefalingen være begrundet og indeholde konkrete forslag. På baggrund af sundhedskoordinators anbefaling, beslutter kommunen, om sundhedskoordinators anbefaling skal følges, eller om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet på baggrund af de sundhedsfaglige oplysninger, der allerede findes i sagen.

§ 7. Forud for mødet i teamet forbereder sundhedskoordinatoren sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Sundhedskoordinatorens forberedelse sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger, der foreligger hos kommunen, herunder lægeattester m.v.

Stk. 2. Under behandling af sager på møde i rehabiliteringsteamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og indgår sammen med de øvrige medlemmer af teamet i dialogen med borgeren om borgerens muligheder for at arbejde og uddanne sig, jf. § 11, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

§ 8. Sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige rådgivning i sagen indgår i rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen på baggrund af de oplysninger, der kommer frem under mødet i rehabiliteringsteamet, bør belyses yderligere, inden teamet afgiver en indstilling, kan sundhedskoordinatoren anbefale teamet, at indstilling fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen.

§ 9. Anbefaler sundhedskoordinator som led i den sundhedsfaglige rådgivning, at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for at få taget stilling til, om der skal iværksættes yderligere undersøgelse eller behandling, og følger kommunen anbefalingen, skal sundhedskoordinatoren under iagttagelse af § 4, stk. 2, orientere den praktiserende læge om baggrunden for sundhedskoordinatorens anbefaling.

Sundhedskoordinatorfunktionen i åbenbare sager om førtidspension

§ 10. Det er sundhedskoordinatorens opgave at udarbejde en udtalelse i sager om førtidspension, når kommunen overvejer at behandle sagen uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet som følge af, at kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen ikke vedrører en person, der er terminalt syg, jf. § 18, stk. 2, i lov om social pension.

Stk. 2. Udtalelsen fra sundhedskoordinator skal være skriftlig og indeholde en sundhedsfaglig vurdering af, om det ud fra sagens oplysninger må anses for at være helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres.

Stk. 3. Sundhedskoordinator udarbejder udtalelsen på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger, der foreligger hos kommunen, herunder lægeattester m.v. Sundhedskoordinator kan til brug for udtalelsen endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med borgeren og dennes sagsbehandler efter forudgående aftale med kommunen.

Stk. 4. Som en service for kommuner og regioner stiller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en skabelon til rådighed til brug for sundhedskoordinators udtalelse. Skabelonen findes på www.star.dk.

Sundhedskoordinatorfunktionen i løbende sager

§ 11. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i løbende sager.

Stk. 2. Sundhedskoordinatorens rådgivning kan bl.a. bestå i:

1) rådgivning om mulighederne for, at en borger kan fortsætte i et ressourceforløb eller et fleksjob,

2) rådgivning om mulighederne for, at en borger kan fortsætte i et jobafklaringsforløb, herunder om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,

3) rådgivning i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge om muligheder for at genoptage arbejdet helt eller delvis, herunder om en borger fortsat er uarbejdsdygtig,

4) anbefaling om, at borgerens helbredsforhold i forhold til at kunne arbejde vurderes i klinisk funktion, eller

5) anbefaling om, at borgeren skal opfordres til at opsøge den praktiserende læge for udredning eller behandling efter de almindelige regler i sundhedslovgivningen.

Stk. 3. I sager om jobafklaringsforløb skal sundhedskoordinatoren afholde en samtale med borgeren om borgerens muligheder for at udvikle arbejdsevnen, når der er risiko for, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, jf. § 68 e, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Den sundhedsfaglige rådgivning i løbende sager indeholder således ikke en rådgivning om, hvilken forsørgelsesydelse borgeren har ret til.

Stk. 5. Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke efter behov drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen.

Stk. 6. Sundhedskoordinatorens rådgivning sker i form af en udtalelse til brug for sagen.

Øvrigt om sundhedskoordinatorfunktionen

§ 12. Sundhedskoordinatoren kan ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel. Sundhedskoordinatoren kan således ikke ændre eller stille nye diagnoser, når sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel.

Stk. 2. Den sundhedskoordinator, der yder sundhedsfaglig rådgivning efter dette kapitel, kan ikke yde sundhedsfaglig rådgivning i en sag, hvis sundhedskoordinatoren er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsenet i øvrigt eller varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i sundhedsvæsenet i forhold til borgeren.

Kapitel 4

Vurdering i klinisk funktion af borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse

§ 13. Kommunen kan anmode klinisk funktion om vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til mulighederne for arbejde eller uddannelse i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og sager om førtidspension samt i løbende sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Klinisk funktion afgiver vurderingen i form af en speciallægeattest på baggrund af de oplysninger, klinisk funktion har modtaget fra kommunen i forbindelse med kommunens anmodning samt en konsultation med borgeren. Som led i vurderingen kan klinisk funktion i særlige tilfælde foretage billeddiagnostik, blodprøver eller funktionsundersøgelser, når det er nødvendigt for vurderingen af borgerens helbredsforhold. Sundhedsfaglig behandling af borgeren sker efter reglerne i sundhedslovgivningen, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. Vurderingen i klinisk funktion kan alene varetages af den samme person, der har varetaget sundhedskoordinatorfunktionen i borgerens sag, hvis borgeren er indforstået hermed.

Stk. 4. Der er udarbejdet en landsdækkende lægeattestløsning efter forhandling mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, KL og Lægeforeningens Attestudvalg. Kommunen afholder udgifterne til lægeattester.

Kapitel 5

Speciallægeattest fra klinisk funktion

§ 14. Speciallægeattester fra klinisk funktion vedrørende vurderingen, der er nævnt § 13, skal med udgangspunkt i kommunens konkrete anmodning indeholde en vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse med oplysninger om resultatet af den objektive undersøgelse, herunder med oplysninger om:

1) borgerens funktionsevne og helbredsforhold,

2) borgerens og lægens vurdering af helbredsforholdenes betydning for funktionsevnen, og

3) evt. andre forhold, der kan have betydning for arbejde eller uddannelse.

Stk. 2. Hvis resultatet af klinisk funktions vurdering er, at der er behov for yderligere vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde, skal lægeattesten indeholde en beskrivelse af, hvilke yderligere vurderinger der skal foretages for, at borgerens helbredsmæssige situation i forhold til arbejde og uddannelse kan afklares. I speciallægeattesten angives pris og tidsramme for den yderligere vurdering.

Stk. 3. Hvis kommunen anmoder klinisk funktion om yderligere vurderinger, der skal foretages af en eller flere speciallæger, skal speciallægeattesten fra klinisk funktion ud over punkterne i stk. 1, indeholde en samlet vurdering af borgerens muligheder for arbejde og uddannelse på baggrund af de yderligere vurderinger.

Stk. 4. Kommunen og regionen kan aftale en anden fremgangsmåde end den i stk. 2 og 3 beskrevne. Klinisk funktion skal dog altid afgive en samlet vurdering, hvis der er foretaget flere vurderinger af den samme person som led i at afdække borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse.

§ 15. Når det er relevant i den enkelte sag for at kunne udarbejde speciallægeattesten, skal klinisk funktion rekvirere journaloplysninger fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger og evt. drøfte oplysningerne med den ansvarlige læge.

Stk. 2. Borgerens praktiserende læge skal have kopi af speciallægeattesten samtidig med, at speciallægeattesten afgives til kommunen.

Kapitel 6

Samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen

§ 16. Regionen og kommunen skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen.

Stk. 2. Samarbejdsaftalen skal indeholde aftale om følgende:

1) Det forventede årlige antal sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder de sager om førtidspension, som kommunen kan vælge at behandle uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 17, stk. 4, og § 18, stk. 2, i lov om social pension.

2) Vilkår for sundhedskoordinatorfunktionens faglige baggrund. Regionen og kommunen kan aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise.

3) Øvrige vilkår for sundhedskoordinatorfunktionen, herunder mødetider i rehabiliteringsteamet, aftale om rådgivning i løbende sager, mødedage i kommunen etc.

4) Pris og afregning for rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen.

5) Frister for levering af rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder for sundhedskoordinatorfunktionens ydelser.

6) Aftaleperiode og genforhandling af aftalen.

Stk. 3. Kommunen og regionen kan vælge at lade aftalen omfatte andre ydelser end nævnt i § 4, stk. 1.

Stk. 4. Regionen og kommunen kan supplere aftalen med ydelser fra klinisk funktion til kommunen i sager om kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering. Vilkårene for supplerende ydelser omfattes ikke af denne bekendtgørelse, men aftales mellem regionen og kommunen.

Prisfastsættelse og afregning

§ 17. Kommunen og regionen aftaler prisen for sundhedskoordinatorfunktionen i samarbejdsaftalen.

Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, fastsættes den årlige pris for sundhedskoordinatorfunktionen på baggrund af det forventede årlige antal sager, som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 1, og gennemsnitsprisen pr. årsværk for sundhedskoordinatorfunktionen med overhead, jf. bilag 1. Prisen dækker sundhedskoordinatorfunktionens samlede opgaver efter kapitel 3.

Stk. 3. Gennemsnitsprisen pr. årsværk for sundhedskoordinatorfunktionen baseres på lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Hvis sundhedskoordinatorfunktionen varetages af flere forskellige faggrupper, udregnes prisen efter fordelingen af faggrupper. Priserne reguleres årligt med lønudviklingen.

Stk. 4. Fastsættes prisen efter stk. 2 og 3, skal kommunen og regionen fastsætte en reguleringsmekanisme, således at der løbende sker overvågning af, om der sker afvigelser i forhold til det skønnede antal sager m.v.

§ 18. Kommunen og regionen aftaler prisen for lægeattester fra klinisk funktion.

Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, forpligtes regionen til at levere vurderingen fra klinisk funktion efter § 13 til en gennemsnitspris på op til 14.000 kr. pr. sag (2011-niveau), jf. bilag 1. Prisen er inklusiv lægeattester, der er rekvireret uden for klinisk funktion. Beløbet reguleres med den årlige prisudvikling på lægeattester.

§ 19. Kommunen og regionen aftaler vilkår for afregning af ydelserne fra klinisk funktion.

Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, betaler kommunen for sundhedskoordinatorfunktionen månedsvis bagud.

Stk. 3. Hvis ikke andet er aftalt, betaler kommunen for lægeattesten fra klinisk funktion senest 14 dage efter, at regningen er modtaget i kommunen. Det er en forudsætning, at regionen mindst 2 uger forinden har udsendt en faktura.

Frister for regionens ydelser

§ 20. Kommunen og regionen aftaler frister for regionens levering af ydelser til kommunen.

§ 21. Hvis ikke andet er aftalt, stiller regionen sundhedskoordinator til rådighed for møde i rehabiliteringsteamet senest 14 dage fra, at sagen modtages i regionen.

Stk. 2. Med sagen forstås rehabiliteringsplanens forberedende del med alle relevante bilag, jf. §§ 3 og 4 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Stk. 3. Regionen stiller sundhedskoordinator til rådighed hurtigst muligt i sager, hvor borgerens arbejdsevne er væsentligt nedsat, jf. § 16, stk. 3, nr. 2, i lov om social pension, og det er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres, og hvor en afgørelse om tilkendelse af førtidspension er hastende, eksempelvis for borgere i terminalfasen.

§ 22. Hvis ikke andet er aftalt i løbende sager, hvor borgeren er i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, leverer sundhedskoordinator en udtalelse i sagen senest 14 dage fra sagen modtages i regionen. Der aftales dog en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at udtalelsen ikke kan afgives inden for fristen.

§ 23. Hvis ikke andet er aftalt, leverer regionen lægeattester senest 14 dage efter konsultation og senest 30 dage efter, at regionen har modtaget anmodningen fra kommunen. Der aftales dog en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at det ikke er muligt at levere lægeattesten inden for fristen.

§ 24. Fristerne i §§ 21-23 forudsætter, at kommunen sender sagen elektronisk til den af regionen bestemte postkasse.

Aftaleperiode m.v.

§ 25. Kommunen og regionen aftaler aftaleperiode, opsigelsesvarsel m.v.

Stk. 2. Hvis ikke andet er aftalt, kan aftalen opsiges med 9 måneders varsel.

Stk. 3. Kommunen har ret til at få en ny sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1092 af 3. august 2016 om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. ophæves.

Styrelsesn for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 27. august 2019

Maria Schack Vindum

/ Jakob Heltoft


Bilag 1

Rammer for betaling for sundhedskoordinatorfunktionen og lægeattest fra klinisk funktion

Sundhedskoordinatorfunktionen:

Hvis ikke andet er aftalt, afregnes der for regionens ydelse til kommunen på følgende vis

_

Prisen baseres på lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Hvis sundhedskoordinatorfunktionen varetages af flere forskellige faggrupper eller stillingsbetegnelser, udregnes prisen efter fordelingen af disse. Priserne reguleres årligt med lønudviklingen.

Det er beregningsteknisk antaget:

– at sundhedskoordinatoren har 202 årlige arbejdsdage svarende til den almindelige arbejdsnorm på det danske arbejdsmarked,

– at sundhedskoordinatoren behandler i snit 3 nyvisiterede sager pr. arbejdsdag. Med antallet af sager tages højde for, at sundhedskoordinatoren foruden sagsbehandling skal bruge tid på forberedelse, konferencer, kontakt til praktiserende læge, tid til interne konferencer m.v. i klinisk funktion m.v.,

– at prisen er inklusiv sundhedskoordinatorens rådgivning i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet (inklusiv evt. indhentning af oplysninger fra behandlende instanser) samt rådgivning i løbende sager

Lægeattest fra klinisk funktion:

Hvis ikke andet er aftalt, gælder der følgende priser:

– Prisen for vurdering fra klinisk funktioner i gennemsnit pr. sag max. 14.000 kr.1) inklusiv alle nødvendige lægeattester vedr. den enkelte borger, herunder eksternt indhentede lægeattester.

– Ovenstående maksimale gennemsnitlige pris er beregnet under forudsætning af, at 30 pct. af de sager, hvor der tilkendes ressourceforløb og 10 pct. af de sager, hvor der tilkendes fleksjob, henvises til vurdering i klinisk funktion. Regionerne forpligtes således til at levere rådgivning og vurdering fra klinisk funktion til en gennemsnitspris på op til 14.000 kr. pr. sag. Det vil sige inklusiv alle nødvendige vurderinger og eventuelle speciallægeattester vedrørende den enkelte borger.

Ressourceforløb

Mikaels forord

Der har på beskæftigelsesområdet udviklet sig en tradition for, at man bruger Ankestyrelsens principafgørelser som vejledende fortolkninger, der på det specifikke område bruges til at fastslå enten administrativ praksis, som var det uden videre gældende ret.

Principafgørelserne følger her domme fra Østre Landsret. Domme er retskilder, det er principafgørelser efter traditionel juridiske grundbøger ikke. I praksis vil alle, der skriver til Ankestyrelsen selv, henvise til principafgørelser og vejledninger fra Ankestyrelsen.

Det ville være meget lækkert, om dommene var tilgængelige.

 

 

Ankestyrelsens Principafgørelse om Ressourceforløb 42-17

 

 

 

 

KEN nr 9599 af 30/06/2017 (Gældende)

Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

2017-4115-08704

Udskriftsdato: Senere ændringer Ingen 27. september 2019 til
afgørelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 42-17 om ressourceforløb – komplekse problemer – målgruppe – indsatser

Principafgørelsen fastslår:
Kommunen giver ressourceforløb til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en
beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Efter forarbejderne til lov nr. 1380 af 23. december 2012 skal indsatsen i ressourceforløb være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på, hvilke ressourcer den enkelte har, og hvordan disse kan udvikles. På kort sigt er målet, at den enkelte får bedre fodfæste, så arbejdsevnen kan udvikles.

Målgruppen for et ressourceforløb er personer, hvor det er vanskeligt at fastsætte et konkret beskæftigelsesmål, men hvor der er behov for længerevarende udvikling af beskæftigelsesmæssige kompetencer, sociale færdigheder og/eller fysiske eller psykiske ressourcer.

Personer, der tildeles ressourceforløb, har ofte brug for omfattende støtte for at blive klar til job eller uddannelse. Tværgående indsatser kan eksempelvis være motiverende indsatser til en borger, der på grund af smerter og manglende tro på fremtiden har mistet motivationen for at udvikle arbejdsevnen.

I sag nr. 1 havde rehabiliteringsteamet indstillet, at borgeren kunne støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats. Teamet lagde vægt på, at der ikke kunne peges på tværfaglige indsatser, da borgeren ikke havde behov for social støtte. Teamet lagde også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kunne forbedre borgers  funktionsniveau, var afprøvet.

Teamet indstillede dog til, at der kunne iværksættes et  udviklingsforløb. Forløbet kunne indeholde motiverende samtaler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leverandør og hjælp til transport.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til et ressourceforløb, da der var behov for tværgående indsatser i form af motiverende samtaler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer, sådan som rehabiliteringsteamet havde indstillet til.
(MH: Sparemotivet lurer under overfladen?)

I sag nr. 2 havde rehabiliteringsteamet indstillet, at der ikke var grundlag for at bevilge et nyt ressourceforløb, idet der ikke var behov for en længerevarende tværfaglig indsats på minimum 1 år.

Det er en betingelse for at være omfattet af målgruppen for et ressourceforløb, at den indsats, der er nødvendig for borgeren, er tværfaglig. Det vil sige en indsats fra forskellige dele af den kommunale forvaltning, men ikke nødvendigvis også en indsats fra sundhedsvæsenet.

To domme fra Østre Landsret viser, at retten er enig i Ankestyrelsens praksis, hvorefter borgere med en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen kan få et ressourceforløb, hvis kommunen vurderer, at borgerens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt afklaret til, at der kan fastsættes et beskæftigelsesmål, og at det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.

Vurderingen er altid konkret og individuel, og der kan være et vist overlap mellem tilkendelse af fleksjob og ressourceforløb.

Østre Landsret er også enig, at borgere med en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen skal have et ressourceforløb, hvis det ikke på forhånd kan anses for åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen i et ressourceforløb.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr.2016-4115-44232

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud.  X Kommune afgjorde sagen den 11. juli 2016.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Du har ret til et ressourceforløb.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med dig. Begrundelse for afgørelsen.
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb.Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

 

Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser. Det kan være både fra sundhedsområdet og fra de sociale og beskæftigelsesmæssige områder som følge af, at dit overvejende problem er smerter og træthed. Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb. Hvad er afgørende for resultatet. Vi lægger vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 1. april 2016. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske rygsmerter efter fald fra 2. sal som 15 årig. Du har blandt andet været i behandling med fysioterapi, træning og blokader uden effekt. Du er i behandling med metadon. Du har tidligere haft et alkoholmisbrug.  Du er ikke deprimeret, men psykisk præget af din langvarige smertetilstand. Det vurderes, at dit funktionsniveau er skiftende fra dag til dag. Du kan kun sidde ned kortvarigt. Det vurderes, at du formentlig ikke kan udføre fysisk arbejde, og at dine psykiske ressourcer er begrænsede. Vi lægger også vægt på, at det er oplyst, at du har fået smertebehandling flere steder, og at du også har forsøgt med smertehåndtering i form af kursus i mindfulness på Y smerteklinik. Vi lægger videre vægt på udskrivningsepikrise fra Y smerteklinik af 17. maj 2013. Det fremgår heraf, at du lider af komplekse langvarige smerter. Du har været i behandling ved tværfagligt smertecenter i perioden fra juni 2009 til 16. maj 2013. Der har været forsøgt med forskellig medicinsk behandling. Din tilstand er nu stabiliseret med metadon. Psykolog har vurderet, at du hverken er angst eller deprimeret. Du har ikke haft behov for indledende psykologsamtale. Vi lægger også vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at du har et rimeligt funktionsniveau i dagligdagen herunder, at du selv klarer rengøring og madlavning. Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet teknisk assistent indenfor maskinkonstruktion, men du har ikke haft ansættelse indenfor området. Du har arbejdet som jord- og betonarbejder i 10 år og efterfølgende kortvarigt som facaderenser og gulvsliber. Du har ikke været på arbejdsmarkedet siden 1997. Vi lægger herudover vægt på, at du har deltaget i flere beskæftigelsesrettede tilbud, uden at det har bragt dig tættere på arbejdsmarkedet. Vi lægger herved vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at du har været i praktik i perioden fra den 8. juli 2009 til den 6. oktober 2009. Det fremgår i den forbindelse, at du havde et begrænset fremmøde, og at praktikken blev afsluttet før tid, da du ikke kunne klare afklaringen på grund af smerter. Du blev i perioden fra den 30. juni 2014 til den 29. september 2014 bevilliget et individuelt tilrettelagt forløb ved YY. Forløbet bestod af relevante oplæg og motion, herunder træning i varmtvandsbassin. Det fremgår i den forbindelse, at du var fraværende 7 dage ud af 21 mulige kursusdage på grund af sygdom og smerter i ryggen.Vi lægger videre vægt på, at du senest har været i virksomhedspraktik i perioden fra den

23. marts 2015 til den 28. juni 2015 ved ZZ. Det fremgår i den forbindelse, at du skulle arbejde ved Z 9timer om ugen. Du mødte op enkelte gange, men tog hjem igen. Du har ikke gennemført en eneste dag i praktikken, da du havde smerter og et højt forbrug af stærk medicin. Du manglede desuden motivation på grund af smerter og træthed. Vi lægger endelig vægt på, at din sag blev behandlet på et rehabiliteringsmøde den 28. juni 2016. Teamet vurderer, at du kan støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats. Teamet lægger vægt på, at der ikke kan peges på tværfaglige indsatser, da du ikke har behov for socialstøtte. Teamet lægger også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kan forbedre dit funktionsniveau, er afprøvet. Teamet indstiller dog til, at der iværksættes et udviklings- forløb. Forløbet kan indeholde motiverende samtaler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leverandør og hjælp til transport. Der skal efterfølgende iværksættes en længerevarende virksomhedspraktik.

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelse uden kontakt til arbejdsmarkedet, og dit behov for tværgående indsatser som rehabiliteringsteamet har indstillet til, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.  Vi lægger vægt på, at du ikke tidligere har været i et ressourceforløb, og at det ikke er åbenbart formåls‐løst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

Om reglerne

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats. Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats. Det er desuden en betingelse, at personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelses tilbud uden at have øget til‐knytningen til arbejdsmarkedet, eller at personen har behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Når ressourceforløbet er bevilget, skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler, som skal ud‐arbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Indsatserne i forløbet skal være tværfaglige og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.5

Sag nr. 2, j.nr. 2017-4115-08704Du har klaget over X Kommunes afgørelse om ressourceforløb. X Kommune afgjorde sagen den 22. de‐cember 2016.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.Resultatet er:• Du har ret til et nyt ressourceforløb efter den 31. december 2016.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel isamarbejde med dig.Begrundelse for afgørelsenSådan vurderer vi sagenAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et nyt ressourceforløb ef‐ter den 31. december 2016.Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gen‐nem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før derkan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser fra sundhedsområdet og de sociale og beskæftigel‐sesmæssige områder.Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytningtil arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb.Hvad er afgørende for resultatetVi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske smerter ibevægeapparatet.Vi lægger også vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 23. september 2016, hvori der henvises tiltidligere statusattester. Det fremgår heraf, at du i 2011 er opereret for overvægt. Du tabte efterfølgende 90kg. Du har siden 2014 fået foretaget fire store plastikoperationer. Du har været i behandling ved kiroprak‐tor uden effekt. Neurokirurg har vurderet, at der ikke kan tilbydes yderligere behandlingstilbud. Du hartidligere været i behandling for depression. Du er nu trappet ud af antidepressiv behandling. Du er fortsatpræget af smerter og nedsat følelse i begge ben, og du har nakke- og rygsmerter.6

Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet kontorassistent i 2000, og at du senest kortvarigt har været iordinær beskæftigelse i 2008 som kontorassistent.Vi lægger herudover vægt på, at du i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 har delta‐get i et ressourceforløb.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har modtaget mentorstøtte to timer om ugen. Du har også delta‐get i virksomhedspraktik i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 2. september 2016. Det fremgår i denforbindelse, at dine arbejdsopgaver bestod af administrative opgaver herunder makulering og kopiering.Det fremgår, at du det meste af arbejdstiden skulle stå op og kopiere, selv om det fremgår af sagens oplys‐ninger, at du ikke kan tåle at stå op. Du mødte i begyndelsen en time tre gange om ugen. Din arbejdstidblev gradvist sat ned i forløbet. Du endte med at møde 30 minutter to gange om ugen, hvoraf du holdtpause 50 % af tiden med mulighed for at ligge ned. Du blev under praktikken sygemeldt flere gangeblandt andet i forbindelse med operation.Vi er opmærksomme på, at rehabiliteringsteamet i indstilling af 23. november 2016 vurderer, at der ikkeer behov for et tværfagligt forløb på minimum et år.Vi lægger dog vægt på, at det også er teamets vurdering, at din arbejdsevne ikke er dokumenteret, da duhar haft et meget begrænset fremmøde i praktikken. Det anbefales, at du visiteres til et aktivt tilbud i job‐centeret, hvor du skal tilknyttes en kontaktperson med fysioterapeutisk baggrund med henblik på at af‐dække dit funktionsniveau over en periode.Vi er også opmærksomme på, at din praktiserende læge har oplyst, at din fysiske og psykiske tilstand ervarig, stationær og uden behandlingsmuligheder. Det ændrer dog ikke på vores vurdering af, at der stadiger udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen.Vi er også opmærksomme på at det fremgår af statusattest af 13. januar 2016 fra kiropraktor, at du for‐mentlig ikke kan varetage nogen former for jobfunktioner, og at du bør indstilles til førtidspension. Detændrer heller ikke på vores vurdering af, at det ikke er udelukket, at din arbejdsevne vil kunne udvikles.Vi bemærker, at oplysninger fra praktiserende læge og kiropraktor kun er et delement blandt en rækkesocial- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.Vi bemærker, at det ikke ved undersøgelser af speciallæger eller på anden måde er dokumenteret, at dinfunktionsevne er nedsat i så væsentlig grad, at det er udelukket, at der er udviklingsmuligheder i forholdtil arbejdsmarkedet.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af funktionsbeskrivelsen i hjemmet, at du har et rime‐ligt funktionsniveau i dagligdagen. Det fremgår også, at du arbejder målrettet, hurtigt og effektivt blandtandet med at bage. Du bor alene på 2. sal, du kan selv købe ind, lave mad, udføre tøjvask i mindre om‐fang og klare personlig pleje. Du kan også køre bil på kortere afstande og gå ture. Du får hjælp fra hjem‐mehjælp hver 14. dag til tøjvask og rengøring. Du har forskellige hjælpemidler i boligen og har fået bevil‐get støtte til bil efter serviceloven.7

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourcefor‐løb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Det er vores vurdering, at det, udover aktivt tilbud i jobcenteret, hvor du skal tilknyttes en kontaktpersonmed fysioterapeutisk baggrund med henblik på at afdække dit funktionsniveau over en periode, bør over‐vejes, at du i ressourceforløbet får motiverende samtaler ved mentor eller konsulent med henblik på delta‐gelse i et praktikforløb med de nødvendige skånehensyn og med det formål at udvikle din arbejdsevne.Da du er over 40 år. kan kommunen kun tilbyde dig et nyt ressourceforløb, hvis du selv ønsker det.Vi skal overfor kommunen bemærke, at hvis du ikke følger ressourceforløbet, så skal kommunen vurdere,hvilke skridt der kan tages for at sikre, at du igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå ditbeskæftigelsesmål, herunder om du skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse.Om reglerneEfter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløbmed en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssigindsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behovfor en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.8

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr.2016-4115-44232

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud. X Kommune afgjorde sagen den 11. juli 2016.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er: • Du har ret til et ressourceforløb.
Det betyder, at

23. marts 2015 til den 28. juni 2015 ved ZZ. Det fremgår i den forbindelse, at du skulle arbejde ved Z, 9timer om ugen. Du mødte op enkelte gange, men tog hjem igen. Du har ikke gennemført en eneste dag ipraktikken, da du havde smerter og et højt forbrug af stærk medicin. Du manglede desuden motivation pågrund af smerter og træthed.Vi lægger endelig vægt på, at din sag blev behandlet på et rehabiliteringsmøde den 28. juni 2016. Teametvurderer, at du kan støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats.Teamet lægger vægt på, at der ikke kan peges på tværfaglige indsatser, da du ikke har behov for socialstøtte. Teamet lægger også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kan forbedre dit funktionsniveau,er afprøvet.Teamet indstiller dog til, at der iværksættes et udviklingsforløb. Forløbet kan indeholde motiverende sam‐taler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leveran‐dør og hjælp til transport. Der skal efterfølgende iværksættes en længerevarende virksomhedspraktik.På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, og dit behov for tværgående indsatser som rehabiliteringsteamet harindstillet til, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb, da det ikke kanudelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Vi lægger vægt på, at du ikke tidligere har været i et ressourceforløb, og at det ikke er åbenbart formåls‐løst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.Om reglerneEfter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et helhedsorienteret forløb med en kombination afen indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats. Det er desuden en betingelse, at personen harmodtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud uden at have øget til‐knytningen til arbejdsmarkedet, eller at personen har behov for en længerevarende indsats, før der kanfastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Når ressourceforløbet er bevilget, skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler, som skal ud‐arbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Indsatserne iforløbet skal være tværfaglige og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.5

Sag nr. 2, j.nr. 2017-4115-08704Du har klaget over X Kommunes afgørelse om ressourceforløb. X Kommune afgjorde sagen den 22. de‐cember 2016.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.Resultatet er:• Du har ret til et nyt ressourceforløb efter den 31. december 2016.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel isamarbejde med dig.Begrundelse for afgørelsenSådan vurderer vi sagenAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et nyt ressourceforløb ef‐ter den 31. december 2016.Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gen‐nem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før derkan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser fra sundhedsområdet og de sociale og beskæftigel‐sesmæssige områder.Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytningtil arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb.Hvad er afgørende for resultatetVi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske smerter ibevægeapparatet.Vi lægger også vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 23. september 2016, hvori der henvises tiltidligere statusattester. Det fremgår heraf, at du i 2011 er opereret for overvægt. Du tabte efterfølgende 90kg. Du har siden 2014 fået foretaget fire store plastikoperationer. Du har været i behandling ved kiroprak‐tor uden effekt. Neurokirurg har vurderet, at der ikke kan tilbydes yderligere behandlingstilbud. Du hartidligere været i behandling for depression. Du er nu trappet ud af antidepressiv behandling. Du er fortsat præget af smerter og nedsat følelse i begge ben, og du har nakke- og rygsmerter.6

Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet kontorassistent i 2000, og at du senest kortvarigt har været iordinær beskæftigelse i 2008 som kontorassistent.Vi lægger herudover vægt på, at du i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 har delta‐get i et ressourceforløb.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har modtaget mentorstøtte to timer om ugen. Du har også delta‐get i virksomhedspraktik i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 2. september 2016. Det fremgår i denforbindelse, at dine arbejdsopgaver bestod af administrative opgaver herunder makulering og kopiering.Det fremgår, at du det meste af arbejdstiden skulle stå op og kopiere, selv om det fremgår af sagens oplys‐ninger, at du ikke kan tåle at stå op. Du mødte i begyndelsen en time tre gange om ugen. Din arbejdstidblev gradvist sat ned i forløbet. Du endte med at møde 30 minutter to gange om ugen, hvoraf du holdtpause 50 % af tiden med mulighed for at ligge ned. Du blev under praktikken sygemeldt flere gangeblandt andet i forbindelse med operation.Vi er opmærksomme på, at rehabiliteringsteamet i indstilling af 23. november 2016 vurderer, at der ikkeer behov for et tværfagligt forløb på minimum et år.Vi lægger dog vægt på, at det også er teamets vurdering, at din arbejdsevne ikke er dokumenteret, da duhar haft et meget begrænset fremmøde i praktikken. Det anbefales, at du visiteres til et aktivt tilbud i job‐centeret, hvor du skal tilknyttes en kontaktperson med fysioterapeutisk baggrund med henblik på at af‐dække dit funktionsniveau over en periode.Vi er også opmærksomme på, at din praktiserende læge har oplyst, at din fysiske og psykiske tilstand ervarig, stationær og uden behandlingsmuligheder. Det ændrer dog ikke på vores vurdering af, at der stadiger udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen.Vi er også opmærksomme på at det fremgår af statusattest af 13. januar 2016 fra kiropraktor, at du for‐mentlig ikke kan varetage nogen former for jobfunktioner, og at du bør indstilles til førtidspension. Detændrer heller ikke på vores vurdering af, at det ikke er udelukket, at din arbejdsevne vil kunne udvikles.Vi bemærker, at oplysninger fra praktiserende læge og kiropraktor kun er et delement blandt en rækkesocial- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.Vi bemærker, at det ikke ved undersøgelser af speciallæger eller på anden måde er dokumenteret, at dinfunktionsevne er nedsat i så væsentlig grad, at det er udelukket, at der er udviklingsmuligheder i forholdtil arbejdsmarkedet.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af funktionsbeskrivelsen i hjemmet, at du har et rime‐ligt funktionsniveau i dagligdagen. Det fremgår også, at du arbejder målrettet, hurtigt og effektivt blandtandet med at bage. Du bor alene på 2. sal, du kan selv købe ind, lave mad, udføre tøjvask i mindre om‐fang og klare personlig pleje. Du kan også køre bil på kortere afstande og gå ture. Du får hjælp fra hjem‐mehjælp hver 14. dag til tøjvask og rengøring. Du har forskellige hjælpemidler i boligen og har fået bevil‐get støtte til bil efter serviceloven.7

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourcefor‐løb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Det er vores vurdering, at det, udover aktivt tilbud i jobcenteret, hvor du skal tilknyttes en kontaktpersonmed fysioterapeutisk baggrund med henblik på at afdække dit funktionsniveau over en periode, bør over‐vejes, at du i ressourceforløbet får motiverende samtaler ved mentor eller konsulent med henblik på delta‐gelse i et praktikforløb med de nødvendige skånehensyn og med det formål at udvikle din arbejdsevne.Da du er over 40 år. kan kommunen kun tilbyde dig et nyt ressourceforløb, hvis du selv ønsker det.Vi skal overfor kommunen bemærke, at hvis du ikke følger ressourceforløbet, så skal kommunen vurdere,hvilke skridt der kan tages for at sikre, at du igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå dit beskæftigelsesmål, herunder om du skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse.

 

 

Om reglerne

 

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssigindsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behovfor en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.8

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr.2016-4115-44232

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud. X Kommune afgjorde sagen den 11. juli 2016.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er: • Du har ret til et ressourceforløb.
Det betyder, at

 

23. marts 2015 til den 28. juni 2015 ved ZZ. Det fremgår i den forbindelse, at du skulle arbejde ved Z, 9timer om ugen. Du mødte op enkelte gange, men tog hjem igen. Du har ikke gennemført en eneste dag ipraktikken, da du havde smerter og et højt forbrug af stærk medicin. Du manglede desuden motivation pågrund af smerter og træthed.Vi lægger endelig vægt på, at din sag blev behandlet på et rehabiliteringsmøde den 28. juni 2016. Teametvurderer, at du kan støttes tilbage til arbejdsmarkedet via den almindelige beskæftigelsesrettede indsats.Teamet lægger vægt på, at der ikke kan peges på tværfaglige indsatser, da du ikke har behov for socialstøtte. Teamet lægger også vægt på, at alle behandlingsmuligheder, som kan forbedre dit funktionsniveau,er afprøvet.Teamet indstiller dog til, at der iværksættes et udviklingsforløb. Forløbet kan indeholde motiverende sam‐taler ved mentor eller konsulent og træning i arbejdsmæssige kompetencer i internt værksted ved leveran‐dør og hjælp til transport. Der skal efterfølgende iværksættes en længerevarende virksomhedspraktik.På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, og dit behov for tværgående indsatser som rehabiliteringsteamet harindstillet til, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourceforløb, da det ikke kanudelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Vi lægger vægt på, at du ikke tidligere har været i et ressourceforløb, og at det ikke er åbenbart formåls‐løst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.Om reglerneEfter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et helhedsorienteret forløb med en kombination afen indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats. Det er desuden en betingelse, at personen harmodtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud uden at have øget til‐knytningen til arbejdsmarkedet, eller at personen har behov for en længerevarende indsats, før der kanfastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Når ressourceforløbet er bevilget, skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler, som skal ud‐arbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Indsatserne iforløbet skal være tværfaglige og sammenhængende og skal hjælpe personen videre i livet.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.5

Sag nr. 2, j.nr. 2017-4115-08704Du har klaget over X Kommunes afgørelse om ressourceforløb. X Kommune afgjorde sagen den 22. de‐cember 2016.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.Resultatet er:• Du har ret til et nyt ressourceforløb efter den 31. december 2016.Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.Kommunen skal fastsætte længden af ressourceforløbet og udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel isamarbejde med dig.Begrundelse for afgørelsenSådan vurderer vi sagenAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for et nyt ressourceforløb ef‐ter den 31. december 2016.Det er vores vurdering, at du har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gen‐nem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og at der er behov for en længerevarende indsats, før derkan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Vi vurderer, at der er behov for tværgående indsatser fra sundhedsområdet og de sociale og beskæftigel‐sesmæssige områder.Vi vurderer også, at der fortsat er udviklingsmuligheder i forhold til, at du kan opnå en tættere tilknytningtil arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt med et længerevarende og helhedsorienteret ressourceforløb.Hvad er afgørende for resultatetVi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af kroniske smerter ibevægeapparatet.Vi lægger også vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 23. september 2016, hvori der henvises tiltidligere statusattester. Det fremgår heraf, at du i 2011 er opereret for overvægt. Du tabte efterfølgende 90kg. Du har siden 2014 fået foretaget fire store plastikoperationer. Du har været i behandling ved kiroprak‐tor uden effekt. Neurokirurg har vurderet, at der ikke kan tilbydes yderligere behandlingstilbud. Du hartidligere været i behandling for depression. Du er nu trappet ud af antidepressiv behandling. Du er fortsatpræget af smerter og nedsat følelse i begge ben, og du har nakke- og rygsmerter.6

Vi lægger desuden vægt på, at du er uddannet kontorassistent i 2000, og at du senest kortvarigt har været iordinær beskæftigelse i 2008 som kontorassistent.Vi lægger herudover vægt på, at du i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 har delta‐get i et ressourceforløb.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har modtaget mentorstøtte to timer om ugen. Du har også delta‐get i virksomhedspraktik i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 2. september 2016. Det fremgår i denforbindelse, at dine arbejdsopgaver bestod af administrative opgaver herunder makulering og kopiering.Det fremgår, at du det meste af arbejdstiden skulle stå op og kopiere, selv om det fremgår af sagens oplys‐ninger, at du ikke kan tåle at stå op. Du mødte i begyndelsen en time tre gange om ugen. Din arbejdstidblev gradvist sat ned i forløbet. Du endte med at møde 30 minutter to gange om ugen, hvoraf du holdtpause 50 % af tiden med mulighed for at ligge ned. Du blev under praktikken sygemeldt flere gangeblandt andet i forbindelse med operation.Vi er opmærksomme på, at rehabiliteringsteamet i indstilling af 23. november 2016 vurderer, at der ikkeer behov for et tværfagligt forløb på minimum et år.Vi lægger dog vægt på, at det også er teamets vurdering, at din arbejdsevne ikke er dokumenteret, da duhar haft et meget begrænset fremmøde i praktikken. Det anbefales, at du visiteres til et aktivt tilbud i job‐centeret, hvor du skal tilknyttes en kontaktperson med fysioterapeutisk baggrund med henblik på at af‐dække dit funktionsniveau over en periode.Vi er også opmærksomme på, at din praktiserende læge har oplyst, at din fysiske og psykiske tilstand ervarig, stationær og uden behandlingsmuligheder. Det ændrer dog ikke på vores vurdering af, at der stadiger udviklingsmuligheder i forhold til arbejdsevnen.Vi er også opmærksomme på at det fremgår af statusattest af 13. januar 2016 fra kiropraktor, at du for‐mentlig ikke kan varetage nogen former for jobfunktioner, og at du bør indstilles til førtidspension. Detændrer heller ikke på vores vurdering af, at det ikke er udelukket, at din arbejdsevne vil kunne udvikles.Vi bemærker, at oplysninger fra praktiserende læge og kiropraktor kun er et delement blandt en rækkesocial- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.Vi bemærker, at det ikke ved undersøgelser af speciallæger eller på anden måde er dokumenteret, at dinfunktionsevne er nedsat i så væsentlig grad, at det er udelukket, at der er udviklingsmuligheder i forholdtil arbejdsmarkedet.Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af funktionsbeskrivelsen i hjemmet, at du har et rime‐ligt funktionsniveau i dagligdagen. Det fremgår også, at du arbejder målrettet, hurtigt og effektivt blandtandet med at bage. Du bor alene på 2. sal, du kan selv købe ind, lave mad, udføre tøjvask i mindre om‐fang og klare personlig pleje. Du kan også køre bil på kortere afstande og gå ture. Du får hjælp fra hjem‐mehjælp hver 14. dag til tøjvask og rengøring. Du har forskellige hjælpemidler i boligen og har fået bevil‐get støtte til bil efter serviceloven.7

På baggrund af dine komplekse problemer udover ledighed, din lange periode på offentlig forsørgelseuden kontakt til arbejdsmarkedet, er det vores vurdering, at du opfylder betingelserne for et ressourcefor‐løb, da det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder.Det er vores vurdering, at det, udover aktivt tilbud i jobcenteret, hvor du skal tilknyttes en kontaktpersonmed fysioterapeutisk baggrund med henblik på at afdække dit funktionsniveau over en periode, bør over‐vejes, at du i ressourceforløbet får motiverende samtaler ved mentor eller konsulent med henblik på delta‐gelse i et praktikforløb med de nødvendige skånehensyn og med det formål at udvikle din arbejdsevne.Da du er over 40 år. kan kommunen kun tilbyde dig et nyt ressourceforløb, hvis du selv ønsker det.Vi skal overfor kommunen bemærke, at hvis du ikke følger ressourceforløbet, så skal kommunen vurdere,hvilke skridt der kan tages for at sikre, at du igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå ditbeskæftigelsesmål, herunder om du skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse.Om reglerneEfter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløbmed en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssigindsats.Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kun‐net løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behovfor en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.MødebehandlingSagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.8

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr.2016-4115-44232

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om almindeligt beskæftigelsesrettet tilbud. X Kommune afgjorde sagen den 11. juli 2016.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er: • Du har ret til et ressourceforløb.
Det betyder, at